-
Ingeniøren havde mandag på sin netavis overskriften ‘Man er altid garanteret en ståplads hos DSB’ med udgangspunkt i en pendlerrapport, som Køge og Roskilde Kommuner netop har fået udarbejdet.
Det er en meget spændende artikel og ligeledes er rapporten også interessant læsning. Flere af de udspurgte pendlere peger på, at det især blev slemt sidste år i august med siddepladser i togene. Netop da de gamle blå Bn-vognene blev udrangeret.
Hele IC4-situationen, brand og havari på ER-sæt og nu at tilbageleveringen af DD-vogne starter til april gør det ikke bedre. Når literprisen på benzin nu har været oppe omkring 12 kr., så kunne det ellers godt tænkes at togene ville få flere passagerere. Men er der plads til dem?
Læs Ingeniørens artikel: Man er altid garanteret en ståplads hos DSB.
Tags: bn, dd, dsb, ic4, pendler
Se pendlerrapporten: Tog-pendlerne: Situationen er blevet værre.
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Det er ikke kun i Sverige at der er tog som afsporer.
Først på aftenen, søndag d. 2. januar kl. ca. 20.30, kørte RØ 1261 (bestående af ME 1523 – B 7731 – Bk 7814 – ABs 7907) på to spor ved indkørslen til Østerport st. (Kk). Der var ingen passagerer med toget og der skete kun omfattende materiel skade.
Først i dag onsdag, har Banedanmark genoptaget mere eller mindre normal drift til og fra Østerport st.
Sporskiftet som blev skåret op, forventes først udskiftet i løbet af sommeren og er indtil videre erstattet af en midlertidig skinne. DSBs dobbeltdækkervogn B 7731 kommer næppe ud og kører igen. Umiddelbart er det en signalforbikørsel af en dværg som er skyld i uheldet (jvf. dette debatindlæg), det skal en endelig rapport fra Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (HCLJ) dog senere på året klarlægge.
Se disse privatbilleder lagt online på Wikimedia: Østerport afsporing 2. januar 2011.
Og TV2 Lorry har en videoreportage fra dagen derpå: 19:30 3/1-2011: Togkaos.Vedhæftet privatfoto er taget af Victor Valore og lagt online via Wikimedia Commons og deres Creative Commons-politik – otte andre billeder kan ses i galleriet der linkes til her over.
Tags: dd, dsb, havarikommissionen, me 1523, østerport, skinner, sporskifter, uheld, ulykke
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Det var forudsagt af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) at sne og storm ville ramme Danmark natten til lillejuleaftensdag. Og prognosen holdt. Fra morgenstunden i dag torsdag d. 23. december, lå sneen tykt over Danmark og blæsten gjorde det ikke meget bedre.
Biltrafikken og ligeledes den offentlige transport har været hårdt ramt hele dagen. DSB har i går onsdag og i dag torsdag haft to af årets største rejsedage. Mange tog har været forsinket helt fra 10 min til op til 2 timer. I går blev der transporteret 40.000 rejsende over Storebælt og i dag har hele 45.000 passeret bæltet. Mange stående.
Det største problem for DSB har været at få materiel til og fra depoterne. Mange tog fra Jylland har vendt direkte ved ankomst til København og kørt retur til Jylland – uden den normale klargøring som tømning af toiletter, rengøring og påfyldning af dieselolie. Det har så efterfølgende givet ændringer når toget toget kom til Jylland.
Allerede til middag blev der lukket i Tyskland ved Fehmern og Eurocitytog kunne derfor ikke komme fra Rødby til Puttgarden og DSB kørte derfor et særtog København H. til Fredercia i stedet med ME + 4 dobbeltdækkervogne, standsende som et alm. Intercitytog hele vejen – plus retur. Også i går onsdag var der to ME-stammer som kørte som Intercitytog i mellem København og Jylland.
Her under følger lidt links fra dagens netaviser:
BT TV straffer DSB for togkaos
BT.dk: Julekaos: Røg fra Intercity-tog i København
TV2.dk: Sneen får DSB til at opgive Rødby
Berlingske.dk: DSB’s hjemmeside kan ikke klare presset
BT.dk: DSB satte passager-rekordDette er blot et lille udpluk af alle de artikler omkring DSB i dagens presse. Synes man dog det hele bliver lidt for stresset og kaostisk her op til jul, så har Berlingske Tidende også en billedserie fra dengang det var rigtigt isvinter i 1940-1950’erne.
Her under lidt billeder fra Københavns Hovedbanegård, torsdag d. 23. december:
Tags: århus, dd, fredericia, københavn, københavns hovedbanegård, me, sne, snefygning, snevejr
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Tirsdag d. 23. november 2010, var vinteren 2010/2011’s første rigtige snevejrsdag. Jernbanetrafikken kørte dog uden de store problemer og onsdag forventer DSB heller ikke de store problemer med vejret. Men mon det bliver lige så slemt som sidste vinter i år?
For at få lidt kulør på bloggen, er der her disse to indlæg fra dagspressen:
Træt af DSB: Sprang på godstoget
– Jeg gad ikke vente på det næste tog. Der var så mange forsinkelser. 38-årig boede i Malmö og arbejdede i København, men han var træt af DSB’s forsinkelser. Så han sprang på godstoget. Nu er manden sigtet for ‘trainsurfing’ – eller på dansk: forstyrrelse af sikkerheden for jernbanedriften.
Læs resten af artiklen hos Ekstra Bladet.
Politiet sigter DSB-ansat for graffiti
En ansat hos DSB blev tirsdag anholdt og sigtet for medvirken til graffitihærværk på S-tog. Manden har erkendt, at han i marts lukkede graffitimalere ind på DSB’s klargøringscenter i Hundige. Ved den lejlighed blev der overmalet S-tog svarende til et erstatningskrav på 14.244 kroner.
Læs resten af artiklen hos Jyllands Posten.
Vi vil ikke vise graffiti, men derimod en nylakeret gavl på en B-vogn i 2006:
Tags: banedanmark, dd, dsb, ekstra bladet, godstog, graffiti, hundige, jyllands posten, københavn, malmø, sne, vinter
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.