-
Københavns Hovedbanegård er for tiden under en kæmpe omvæltning rent spormæssigt. På de to første billeder ses området omkring Dybbølsbro (Dbt), hvorfra de nye hovedspor over den gamle godsbanegård skal gå forbi Sjælør (Sjæ) via Ny Ellebjerg (Nel) og til Hvidovre Fjern (Hif). Med tiden skal de to spor også knyttes til den nye bane via Køge (Kj) til Ringsted (Rg).
På de næste billeder, ses IC 128 opformeret med bl.a. MF 5068, som ikke længere er i folie. Men fremstår som et helt nyt sæt, efter at den er blevet malet på værkstedet i Aarhus (Ar).
Derefter lidt stemningsbilleder fra hallen. Bl.a. med en sofa i spor 4 (?) og SJ’s billetautomater ved Hovedindgangen fra Vesterbrogade.
Alle billeder er fra torsdag d. 26. maj 2011:
Tags: 5068, aarhus, århus, dybbølsbro, folie, hvidovre fjern, ic3, københavns hovedbanegård, køge, mf, ny ellebjerg, ringsted, sj, sjælør
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Før påsken var det tydeligt, at der skulle ske noget med Bn-vognene på den gamle godsbanegård (Gb/Kt) i København. Nogle af vognene var blevet trukket ned i den gamle udkørsel, ganske sikkert for at få et sikkerhedstjek inden videre transport.
Og igår onsdag d. 27. april, blev 24 vogne trukket af DSB Museumstogs MZ 1401 til Herning (Hr) i M 6169 (Kh-Hr). Det drejede sig om 18 vogne af litra Bn og 6 styrevogne af enten litra ADns-e og ABns. Dermed er der 23 vogne tilbage på Gb, da kørslen med styrevognen fra Nykøbing Falster (Nf) er blevet aflyst.
Det lille billede til højre, er taget af fotografen fra Gregand.dk, og kan ses i stor størrelse ved at klikke på det. Det viser MZ 1401 under udkørsel fra maskindepotet (Mgb) i retning af Københavns Hovedbanegård (Kh), på det nye spor M0 (m nul), som kan ses tydeligt fra Dybbølsbroen nærmest indkøbscenteret Fisketorvet.
På Jernbanen.dk’s debatforum, kan man også se to billeder, hvor vognene er ankommet til Herning.
Tags: abns, adnse, bn, dybbølsbro, godsbanegård, herning, københavn, museumstog, mz, nykøbing falster, ringsted, youtube
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Det hænder da også at nattoget fra København (Kh) bliver oprangeret forkert, men umiddelbart er det da endnu ikke gået så skidt som denne artikel fra TV2 Nyhederne beskriver:
Nattog til Milano endte i Zürich
Passagererne i nattoget “Salvador Dali” fik sig noget af en overraskelse, da de mandag morgen stod af toget fra Barcelona. Toget holdt nemlig ikke som planlagt på stationen i den norditalienske by Milano, men i den schweiziske by Zürich over 320 kilometer væk.
Toget var kørt fra Barcelona i Spanien søndag og nåede planmæssigt til Lyon i Frankrig. Men her gik det galt. En af mindre del af togstammen skulle videre til Zürich, mens resten af vognene skulle til Milano. Men jernbanepersonalet tog fejl og sendte de to tog i de forkerte retninger.
Toget der fejlagtigt kørte mod Milano blev i Geneve omdirigeret til Zürich.
Det andet tog nåede helt til Zürich inden fejlen blev opdaget, og det måtte returnere til Lyon, hvorfra det kunne køre i den rigtige retning til Milano, hvor det ankom mere end fire timer forsinket. De 135 passagerer vil nu få de fulde udgifter til billetterne refunderet.
Onsdag d. 18. aug. 2010; kl. 14:12 af mira, nyhederne.tv2.dk.
Det vedhæftet billede af er taget af Allan Støvring Nielsen og viser nattoget fra København (Kh) tæt ved Ringsted (Rg), den 7. juni 2010. Toget er som EN 483 på vej til Padborg (Pa):
Tags: 483, euronight, københavn, padborg, ringsted
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
De blå vogne, eller som de fleste husker dem; de røde vogne (eller for nogen de brune vogne), bedre kendt som litra Bn kører i dag fredag d. 13. august 2010 for sidste gang i daglig drift for DSB. For nogle vil de blive savnet, men for de faste pendlere på Sjælland er det nok en glædelig nyhed.
Udover det er sidste dag med Bn i daglig drift, så vil DSBs EA-lokomotiv også fremover kun blive benyttet i Euronight-nattoget til Padborg (Pa).
Grunden til de kan frigøres i den daglige drift, er at DSB First har fået leveret nye ET-togsæt og derfor kan tilbagelevere ER-togsæt til DSB. Disse sæt skal så benyttes i regionaltrafikken i mellem Østerport (Kk) og så til enten Roskilde (Ro), Ringsted (Rg) eller Slagelse (Sg).
Vil man ud og kører med Bn-vogne i dag fredag, kan man gøre det i disse tog:
Oprangering: EA 3022 – Bn 866 – Bn 843 – Bn 822 – ADns-e 539:
Tognumre: M 9607, RØ 4103, RØ 4102, RØ 8115, RØ 8115, RØ 4114, RØ 4127, RØ 4128 og M 9628.Oprangering: EA 3010 – Bn 847 – Bn 835 – Bn 959 – Bn 965 – ADns-e 542:
Tognumre: M 9711, RØ 4113, RØ 4112, RØ 4025, RØ 4022, RØ 4135, RØ 4136, RØ 4149, RØ 4148, RØ 4061, RØ 4058 og M 9678.Køreplanerne for de personførende tog, kan slås op via vores køreplansdatabase. Der kan selvfølgelig forekomme nedbrud og omslag i trafikken, som der gør at overstående tognumre ikke vil passe.
Læs også DSBs nyhed om pensioneringen af Bn-vognene: Et tog går på pension.
Helt slut med litra Bn er det dog ikke. DSB melder at vognene vil blive brugt som nedbrudsreserve og festival- og andre særtog.
Tilknyttet dette indlæg er et billede af ADns-e 539 plus Bn-stamme. Billedet stammer fra Gregand.dk og er blot et ud af en stor samling billeder.
Tags: abns, adnse, bn, dsb, dsbfirst, ea, er, et, euronight, festival, me, østerport, padborg, pendler, regional, ringsted, roskilde, særtog, sjælland, slagelse
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.