• scissors
    29. juli 2010ic3dkmobil, s-tog

    Umiddelbart lignede det graffiti, men var nu blot reklame for en billettype. Videre kønt er det ikke.

    dsb_sa_9163_kh_100729

    Posted from WordPress for Android.

    Tags: , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    25. juli 2010ic3dkfjern, web

    København Godsbanegårds kommandopost (Gb), bedre kendt som Det Gule Palæ eller som Kommandopost Tårnet (Kt) nedlægges søndag d. 1. august 2010 som togfølgestation og der vil ikke længere være en stationsbestyrer i posten. De resterende spor på Godsbanegårdens område betragtes herefter som hørende til Hovedbanegården (Kh).

    Rangering i mellem Hovedbanegården og DSBs maskindepot (Mgb) på Godsbanegården, sker via det
    midlertidige maskinspor kaldet M0, som erstatter de to gamle spor M1 og M2. Sporet er blevet taget i brug lørdag d. 24. juli 2010.

    Alt dette sker som en del af KØR-projektet (Mindre Kapacitetsudvidelse Østerport-Ringsted), som skal skabe mere plads og færre propdannelser mellem København og Ringsted. De to nye spor mellem København og Ny Ellebjerg Station vil blive en del af den langsigtede løsning for større kapacitet mellem København og Ringsted.

    Rent nostalgisk, så kan det være lidt vemodigt at den gule kommandopost lukker ned. Mange vil sikkert huske Det Gule Palæ fra Olsen-banden på Sporet fra 1975, som var den syvende film i rækken og hvor en stor del af handlingen netop skulle se ud som at foregå i kommandoposten. De indendørs scener var dog alle skudt hos Nordisk Film i Valby.

    Og så en lille kavalkade fra Olsen-banden:



    Tags: , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    24. juli 2010ic3dkfjern, web

    Tilbage i maj bragte denne side et blogindlæg som omhandlede de såkaldte applikationer (apps) til mobiltelefoner, såsom iPhone og Android-telefoner.

    I indlægget blev lovet, at der ville komme en specifik side omhandlende trafikinformation på mobiltelefonen. Langt om længe er den side nu kommet online, og du finde et direkte link til den ude i højre side under genveje.

    Eller klikke her: Trafikinfo på mobilen.

    Det vedlagte billede har ikke meget med mobiltelefoni at gøre, men er blot et blik på tiden – her i form af Banedanmarks nye stationsure. Her på Hellerup station:

    Tags: , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    11. juli 2010ic3dkfjern, web

    Hvem kan ikke huske det bøvl og de forsinkelser, de varme skinner har givet togene de seneste år. Men, den tid er forbi. De høje temperaturer giver ikke længere problemer for togene. De kører i år med normal hastighed. Bortset fra banen mellem Rødby Færge og Nykøbing Falster så skulle togene køre fint og uden at skulle sætte hastigheden ned.

    Læs artikel hos Avisen.dk: Togene vil klare heden

    Langt om længe er infrastrukturen gearet til det varme vejr, men en søgning via Twitter og Facebook (kræver login), fortæller at DSB’s materiel i stedet døjer meget med varmen. Der er mange statusopdateringer fra folk, hvor de brokker sig over klimaet (eller mangel på samme) inde i toget. En del nedbrud kan også tilskrives det varme vejr.

    Men skønt er vejret jo :)

    Tags: , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg