• scissors
    28. september 2010ic3dkfjern, web

    Efter at DSB stoppede med at benytte Bn-vognene i daglig drift fredag d. 13. august 2010, så blev det meldt ud via en pressemeddelelse og internt i DSBs medarbejderblad, at vognene fremover kun ville blive benyttet som festival- og skoletog. Hurtigt indså DSB dog at det ville blive for dyrt i vedligeholdelse – plus at personalet som skal fremfører materiellet også skal have deres uddannelse vedligeholdt. Derfor begynder DSB nu at skrotte alle vognene.

    Allerede lørdag d. 18. september 2010 blev 14 vogne (både ADns-e og Bn) trukket fra Fredericia (Fa) til Herning (Hr) af MY 1135 i M 6335. Vognene skulle ophugges hos Stena Jern & Metals afdeling i Herning.

    Igen i dag tirsdag d. 28. september 2010 blev der kørt vogne til skrot. Denne gang blev der kørt 8 Bn-vogne fra Kastrup (Cph) til Herning i M 6433. Ligeledes trukket af MY 1135. Vognene var disse: Bn 822, 835, 843, 847, 850, 866, 959 og 965.

    Men det er absolut ikke sidste transport. Der er stadig to vogne tilbage i Kastrup og ved Kt på Københavns Godsbanegård er ligeledes hensat et stor mængde vogne (bl.a. vognene fra Kalundborg). Fredercia har også et ukendt antal vogne at holde stadig.

    Billeder af dagens transport M 6433 (Cph-Hr) kan ses her: 1] Johnni Lassen, Borup, Jernbane.net,
    2] Horsecreek, Slagelse, Sporskiftet, 3] Jens Ehlers, Kauslunde, Jernbane.net og 4] Franz Bakmand, Langeskov, Jernbane.net. Og til sidst en video af Johnni Lassen fra Borup:

    Tags: , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    26. september 2010ic3dkfjern, web

    Ganske anonymt og uden at gøre pressen opmærksom på det, så kørte DSB fredag d. 24. september 2010 for første gang to sammenkoblede IC4-sæt i ordinær trafik med passagerer. Tidligere er det kun sket ved prøvekørsel.

    RV 2932 fra Århus (Ar) til Kolding (Kd) retur i RV 2943 (plus materieltog M 7031 til Vamdrup (Vm) og retur i M 7048) blev kørt af IC4-sæt MG 21 og MG 22. Og udover at de to togsæt var for lange til at komme til perron i Brejning (Bet) og Børkop (Bk), er der ikke blev meldt om de store problemer.

    Til næste års køreplan K11, forventes det at to sammenkoblet IC4-sæt vil være en normal del af køreplanen.

    Billeder af sammenkoblet IC4-sæt kan ses her: Jernbane.net: MG/IC4 sammenkoblet.

    Tags: , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    20. september 2010ic3dkweb

    Der har tidligere her på bloggen været den politik, at når der blevet skrevet en nyhed eller indlæg, så benyttede man et billede som var fundet via Google Images eller som er blevet bragt i et indlæg på en debatside for jernbane, men altid med tydelig navn på fotograf og hvorfra billedet er taget fra.

    I lang tid har det ikke været noget problem og vi har personligt ikke set det som tyveri af andre folks fotos. Vi har på en intet tidspunkt gjort udtryk for det er os som har taget billederne og i stedet blot set det som en service over for læserne af bloggen (at de kan se et relevant billede) og ligeledes for fotografen og debatsted (fotografen får sit billede set af flest mulige og debatsiden får nye besøgende via links). Videoer fra YouTube blevet også ofte brugt, men det er tilsyneladende intet problem (?).

    At vi ikke har set det som noget problem, er ikke ensbetydende med fotografer og websteder har samme holdning – plus lovgivningen på området også er meget tydeligt jvf. “Bekendtgørelse af lov om ophavsret” af Kulturministeriet, den 30. juni 2004.

    Der har været livlig debat omkring dette tyveri og vi er her på bloggen efterfølgende blevet kontaktet af flere fotografer, som vil have deres fotos fjernet, da de er lagt online uden deres tilkendegivelse.

    Det er efterfølgende sket i hvert enkelt tilfælde.

    Der er stadig fotos online, som er fundet på nettet. Er et af de fotos dine, og du vil have det fjernet, så tag kontakt til os og det vil ske hurtigst muligt.

    Vi vil fremover kun benytte godkendte billeder til bloggen eller linke direkte til debatfora, hvor billeder kan ses. Vi beklager den fremgang der er benyttet (husk det er muligt at skrive en kommentar til indlæg på bloggen).

    26. september 2010: Der er blevet lukket for kommentar til dette indlæg. Fremover vil der kunne blive benyttet billeder på bloggen, som er blevet godkendt af fotografen eller som er stillet frit til rådighed på nettet.

  • scissors
    17. september 2010ic3dkmobil, s-tog

    image

    Foliereklamerne vil ingen ende tage. Men her er en som de er sluppet rigtig flot fra. Hvis der er en som har et billede af hele toget, så skriv endelig en kommentar med link til billedet.

    Posted from WordPress for Android.

    Tags: , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg