• Bagsiden

    scissors

    Perronkontrol mod gratister

    En mening om nutidens opførsel i det offentlige rum: Her en ganske gratis løsning. Vrisne mænd og deres fruer vil gerne kunne færdes i det offentlige rum, understreger Jacob Ludvigsen, der vil have bemandet perronkontrol tilbage.

    DE KØBENHAVNSKE S-tog er udsat for vold, hærværk og gratisteri. Sikkerhedsafdelingen i Sølvgade, hvor DSB ligesom Christiania bor i en nedlagt kaserne, har nu udpønset en snedig undercover-plan. Sherifferne eller togrevisorerne, som den officielle betegnelse lyder, skal optræde i civil og kunne springe op som trold af en æske og forlange, at udvalgte passagerer fremviser gyldig rejsehjemmel.
    Kontrolafgiften, et noblere ord for bøde, er reguleret til 750 kroner. Togdetektiver i flerholdsskift skal finansieres gennem tusindvis af bøder. At stange en opkrævning ud er naturligvis en ubehagelig opgave. Undertiden fører konfrontationen da også til nonverbal kommunikation, et videnskabeligt udtryk for håndgemæng.

    KØBENHAVN fik sin fortræffelige S-bane i 1935, og de næste 40 år skulle man på alle stationer gennem et checkpoint, hvor en herre i uniform klippede den brune kartonbillet eller nikkede til abonnementskortet. Først da havde man adgang til perronerne og den elektriske ekspres. Der var ikke behov for omkringfarende inspektører. Borgernes opførsel for 40 år siden i det offentlige rum var anderledes.

    DENGANG blev vognene heller ikke vandaliseret af utilpassede unge af vidt forskellig etnisk forbandelse. Vi rejsende kunne føle os nogenlunde sikre på, at der ikke blev kværnet spiritus i kupeerne eller skåret i sæderne eller malet på gulvet eller pisset i midtergangen eller spillet ‘musik’ på medbragt ghettoblaster. Desuden kunne man regne med afgangs- og ankomsttidspunkter.

    ANDRE STEDER i verden anses det for naturligt, at man passerer en ‘mølle’ eller betjenes af en billetklipper, når man snupper metroen, og det princip måtte DSB også kunne genopfinde. Regner man sammen, hvad kontrollører, reparation af hærværk og manglende billetindtægter løber op i og indregner, at potentielle passagerer undgår S-tog i aftentimerne og på visse strækninger, kan bemandet perronkontrol vise sig at være pengene værd.
    For ærlige passagerer vil det være en glæde at dokumentere, at transporten er betalt. Kan hænde, at nogle DSB-funktionærer skulle rykke fra skrivebord til perronkontrol.

    OLE OG HANS opfindere fumler fortsat med et elektronisk betalingskort til offentlig transport. Som andre monstrøse digitaliseringer volder det vanskeligheder, og direktøren blev fyret for nyligt. Selve kortet er forældet, mobiltelefon er fremtidens checkhæfte.
    Det ændrer ikke på, at der er behov for ordnede forhold på S-tog og jernbaner i al almindelighed. Engang var der noget, der hed Jernbanehjemmeværnet. Kan de ikke køre som natteravne og afpatruljere rangerområderne med hunde? Et par MP’er i nattoget til Køge skulle nok kunne sikre ro og orden Om nødvendigt kan man indrette et vognafsnit til et bur, hvor genstridige elementer tvangsanbringes med henblik på videre foranstaltning. Vrisne mænd og deres fruer vil gerne kunne færdes i det offentlige rum.

    Nu savner vi Sovjet som forbillede. I Moskvas metro, gravet af straffefanger og dekoreret af kunstnere, lagde folkemasserne symbolsk fem kopek (cirka 25 øre) i en automat for at få adgang til tunnellerne.

    Af Jacob Ludvigsen, journalist på Ekstra Bladet.

    Overstående artiklen stammer fra bagsiden af Ekstra Bladet, torsdag den 18. december 2008. Den er godkendt til brug her på hjemmesiden af Ekstra Bladets redaktion via e-mail fredag den 19. december 2008.

    Som kommentar her fra, må man jo i høj grad give forfatteren ret. Prøv at køre en tur med linie A eller E af Køge Bugt-banen i aftentimerne. Det er ikke unormalt at opleve folk der ryger i mellemgangene, unge der cykler gennem toget, folk der lytter højlydt musik på deres mobiltelefon (sågar i hvilekupeen), halv-fulde tiggere og andre folk som søger konflikt via en provokerende adfærd. Generelt så har folk fået for lidt respekt for det offentlige rum. Det er en kedelig udvikling.

Efterlad en kommentar