-
På YouTube er der en bruger ved navn togtossen, som har lavet en videoopsamling, med alle hans videoer af nattoget EN 482/483 fra 2010. I Danmark trækkes toget af DSB’s EA-lokomotiv – og toget er lokomotivets eneste opgave i Danmark efter at Bn-vognene blev taget ud af regionaltogstrafikken. Toget er i K 11 nu benævnt EN 472/473, da man ikke længere kører til München.
Nattoget bliver drevet af City Night Line (CNL), et selskab som blev helt overtaget af tyske DB i 2007. I Danmark har City Night Line en daglig afgang fra København om aftenen, som stopper i Høje Taastrup, Ringsted, Odense, Kolding, Padborg, Flensburg, Neumünster og Hamburg inden toget deles i to og kører til hhv. Amsterdam, Frankfurt/Basel. Hver aften returnerer togene af samme rute.
Hvis man har fået interesse for at rejse med toget, så kan man bestille biletter via DB’s danske CNL-hjemmeside og Poul Kattler har på sin hjemmeside tips til at rejse med toget fra Danmark.
Tags: 482, 483, citynightline, cnl, db, dsb, ea, youtube
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Billeder af Skiekspressen i Rødekro fred. d. 18. feb. 2011:
Jernbane.net: Skitog idag med EA 3022Igen i denne sæson kører der direkte tog til Alperne fra København (Høje Tåstrup) via Fyn og Jylland. Destinationen er som tidligere Østrig og Italien.
Om fredagen køres der i tognummerene M 13354 (tomt materiel fra Tyskland) og retur til Padborg (Pa) i IP 13375 med folk på vej på ferie. Om søndagen IP 13374 (folk fra skiferie) og ned igen i M 13355 (tomt materiel til Tyskland).
Skiekspressen som toget bliver benævnt, bliver trukket af DSBs EA-lokomotiv og vognene er CityNightLine-vogne af nogen lunde samme type som fra nattoget EN 472/473. Typisk 14 vogne.
Jernbanen.net har et debatindlæg omkring toget, hvor der bl.a. er flere billeder der viser hvad der sker med toget når det skal passere grænsen. På YouTube kan man finde en del videoer af toget, bl.a. flere i flot kvalitet fra brugeren jvltog. Her under kan ses et par af de bedste videoer med tyske vogne:
Tags: alperne, citynightline, cnl, dsb, ea, fyn, høje tåstrup, italien, østrig, skiekspressen, skiløberen, sønderjylland, youtube
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
De blå vogne, eller som de fleste husker dem; de røde vogne (eller for nogen de brune vogne), bedre kendt som litra Bn kører i dag fredag d. 13. august 2010 for sidste gang i daglig drift for DSB. For nogle vil de blive savnet, men for de faste pendlere på Sjælland er det nok en glædelig nyhed.
Udover det er sidste dag med Bn i daglig drift, så vil DSBs EA-lokomotiv også fremover kun blive benyttet i Euronight-nattoget til Padborg (Pa).
Grunden til de kan frigøres i den daglige drift, er at DSB First har fået leveret nye ET-togsæt og derfor kan tilbagelevere ER-togsæt til DSB. Disse sæt skal så benyttes i regionaltrafikken i mellem Østerport (Kk) og så til enten Roskilde (Ro), Ringsted (Rg) eller Slagelse (Sg).
Vil man ud og kører med Bn-vogne i dag fredag, kan man gøre det i disse tog:
Oprangering: EA 3022 – Bn 866 – Bn 843 – Bn 822 – ADns-e 539:
Tognumre: M 9607, RØ 4103, RØ 4102, RØ 8115, RØ 8115, RØ 4114, RØ 4127, RØ 4128 og M 9628.Oprangering: EA 3010 – Bn 847 – Bn 835 – Bn 959 – Bn 965 – ADns-e 542:
Tognumre: M 9711, RØ 4113, RØ 4112, RØ 4025, RØ 4022, RØ 4135, RØ 4136, RØ 4149, RØ 4148, RØ 4061, RØ 4058 og M 9678.Køreplanerne for de personførende tog, kan slås op via vores køreplansdatabase. Der kan selvfølgelig forekomme nedbrud og omslag i trafikken, som der gør at overstående tognumre ikke vil passe.
Læs også DSBs nyhed om pensioneringen af Bn-vognene: Et tog går på pension.
Helt slut med litra Bn er det dog ikke. DSB melder at vognene vil blive brugt som nedbrudsreserve og festival- og andre særtog.
Tilknyttet dette indlæg er et billede af ADns-e 539 plus Bn-stamme. Billedet stammer fra Gregand.dk og er blot et ud af en stor samling billeder.
Tags: abns, adnse, bn, dsb, dsbfirst, ea, er, et, euronight, festival, me, østerport, padborg, pendler, regional, ringsted, roskilde, særtog, sjælland, slagelse
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Vulkan-aske fra den islandske vulkan Eyjafjallajökul drev torsdag d. 15. april 2010 indover Danmark og fra kl. 17.00 var hele luftrummet over Danmark lukket ned. Prognoserne her dagen der på, er at luftrummet tidligst bliver åbnet
lørdag d. 17. april 2010 kl. 08.00.I mellemtiden må folk rejse med andre transportmidler, så som bus, bil … og tog. Sidstnævnte benyttede den hollandske kongefamilie sig af, da skulle til Danmark i forbindelse med Dronning Margrethes fødselsdag. Nattoget EN 482 var nedformeret med to alm. vogne og i stedet var den hollandske kongevogn plus følgevogn hægtet på som de to bagerste i toget. Toget var ved ankomst i Padborg forsinket 35 minutter, men kom pinlig rettidigt til Hovedbanegården, spor 4. Politiet og andre officielle personer stod klar til at modtage toget og de kongelige, som blev kørt i en ‘Krone-bil’ med politi-eskorte fra Tietgensgade-broen efterfølgende.
De to hollandske vogne køres retur i morgen formiddag i særtog til Holland.
Se billeder af toget i denne tråd på jernbane.net.
Flere billeder kan findes i disse tråde (direkte links):
Tags: 3020, 482, 483, ea, euronight, holland, kongevognen, padborg, særtog, vulkanaske
NL Royal vogne med i nattoget i Kolding på Dronningens fødselsdag,
NL Kongevogne i Danmark,
Dutch royal train to Copenhagen,
DBSRN 1613+SR10 De Klomp 15-04-2010,
og På vej hjem.
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.