-
16. oktober 2012web
Hvis der er stadig er faste besøgende tilbage på denne blog, så har de fleste nok opdaget at opdateringerne har været ikke eksisterende det sidste halve års tid. Tiden og interessen for bloggen har desværre ikke været her og der er derfor ikke blevet opdateret med nye indlæg.
Der er ikke udsigt til at bloggen vil blive lukket ned, dog vil galleriet, links og debat ikke blive opdateret. Har du en webmail på sitet, skal du heller ikke frygte for at miste den. Alt kører videre, blot uden de regelmæssige opdateringer.
Folk vil måske opdage en lille ændring i menustrukturen på bloggen. Det skyldes en softwareopdatering til nyeste version af WordPress, som gav udfordringer med det tema vi kører. Menuen er nu blot flyttet ud til højre, i stedet for i toppen af siden.
Her er et par alternativer til denne blog:
For debat kan Jernbanens forum anbefales: http://www.jernbanen.dk/forum/
For nyheder og lign. på nettet, My 1 2 87’s nyhedsblog: http://my1287.dk/
For nye og historiske billeder af jernbanen, Ole Dinesens side: http://www.oledinesen.dk/Vi håber at der bliver tid til opdateringer i fremtiden …
-
DR HD sætter Danmark på skinner i en udsendelsesrække, der kan ses i løbet af efterårsferien i uge 42.
Seerne kan komme ud at køre med Danmarks eneste bjergbane, nyde de lange strækninger langs den jyske vestkyst og lade sig bedåre af det sydfynske landskab fra lokomotivførerens synsvinkel, når DR HD sender de sidste 30 strækninger efter at have gennemkørt alle danske jernbaner med et HD kamera i forruden. Udsendelsesrækken begyndte i 2011, hvor seerne fik 10 danske jernbanestrækninger at se.
”Vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre oplevelsen endnu flottere, både hvad angår billedkvalitet, men også i forhold til optagedage med flot sommervejr. Og resultatet synes vi både er smukt og utroligt dragende.” siger Torsten Egesten, producer på tog-serien.
DSB kører på 10 ud af de 30 strækninger, der sendes på TV. Det er blandt andet strækningerne Esbjerg-Fredericia, Sønderborg-Tinglev og Frederikssund-Klampenborg.
Læs mere om udsendelsesrækken og se udsendelserne online: http://dr.dk/paaskinner
-