-

DSB kæmper med materielproblemer. Såsom IC4-toget, ældre MR-togsæt genindsættes i drift og selvfølgelig DSB First. Men Banedanmark går ikke fri for problemer med deres infrastruktur.
Tidligere på året var det skybrud, som ødelagde meget af signalteknikken og tirsdag aften blev Storstrømsbroen så totalt lukket togtrafik pga. fundet af en revne på 25 cm. i betonen på broen.DSB har fået spærret seks stammer inde syd for broen. Pga. særplanen på Sjælland med ombygningen af Hovedbanegården, så mangler de ikke. Men det gør de på mandag, når trafikken starter op normalt igen. DSB undersøger nu mulighederne for at få materielet tilbage til Sjælland. Eneste mulighed ser ud til at blive med færge til Tyskland og hjem via Padborg (Pa) til København (Kh).
Indtil onsdag 26. okt. er der planlagt særplaner for Sydbanen.
Det skal ikke være nemt at kører med tog.
Tags: banedanmark, dd, dobbeltdækkervogne, dsb, storstrømsbroenOPDATERING: Banedanmark forlængede mandag d. 24. oktober spærringen af broen i yderligere tre uger. DSB forlænger ligeledes deres særplan. De indespærrede lokomotiver og vogne arbejder DSB stadig på at få hjem til København
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

På Københavns Hovedbanegårds kommandopost, benævnt Kh Fjern, gik man i weekenden igang med udskiftningen af centralapparatet (CAPP) fra 1986. I takt med at trafikmængden øges på Hovedbanegården de kommende år, er der behov for et nyt og større centralapparat.
Udvidelsen skyldes blandt andet åbningen i 2012 af et nyt dobbeltspor mellem hovedbanegården og Ny Ellebjerg st. (Nel), som giver mulighed for to ekstra tog i timen, som en del af KØR-projektet.
Se desuden link til TV2 Nyhederne søndag: Færre tog i ferien.
Vedlagt er billeder fra lørdag, hvor det nye CAPP blev løftet op:
Tags: banedanmark, capp, centralapparatet, fjernstyring, københavns hovedbanegård, ny ellebjerg
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

Det er ikke nemt for DSB for tiden. For hvis det ikke er DSB First, økonomien i DSB; ja, så er det IC4-toget som volder DSB problemer. Først var det avisen Ingeniøren som brugte spalteplads på toget, og nu har Ekstra Bladet så fokus på toget.
Rapporten fra Atkins om IC4-toget er lige på trapperne (forsinket af folketingsvalget) og meget kunne tyde på at Ekstra Bladet har fået nogle detaljer fra den rapport eller måske lige frem har læst den. Læs meget mere online på Ekstra Bladets hjemmeside:
eb.dk: Togsnydt: IC4-skrot for milliarder
eb.dk: IC-4 skandale: Vi er blevet snydt så vandet driverAf andre nyheder, er der disse:
Tags: dsb first, ic4, økonomi, skrot, sølvgade, transportministeren
DSB pressemeddelelse: DSB sætter Sølvgade til salg
DSB pressemeddelelse: DSB’s omdømme har fået et knæk
Bloggen Infrastruktur: Velkommen til den nye Transportminister
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

DSB har store kapacitetsproblemer i deres tog. Dagligt i myldretiden står rejsende op og pladsen er trang. Et problem DSB ikke burde have, hvis ellers IC4-toget var blevet leveret til tiden og i en køreklar stand.
Indtil videre er problemet forsøgt løst ved at indleje flere dobbeltdækkervogne til den sjællandske regionaltrafik og i Jylland indsættes MR-togsæt som erstatning for IC3-togsæt i tog fra Aarhus (Ar) til henholdsvis Aalborg (Ab) og Esbjerg (Es).
46 ekstra IC3-togsæt vil gøre en væsentligt forskel for DSB og ville kunne gøre det muligt for DSB at lave størrer tog og have en størrer værkstedspulje af togsæt og i den sidste ende dermed en mere stabil trafik.
Og 46 IC3-togsæt er netop hvad Isreal Railways sætter til salg i en nær fremtid, i følge en artikel fra avisen Ingeniøren. I artiklen udtaler Bombardier sig om muligheden for indkøb af togsæt fra Israel til Danmark.
Læs artikel: Israelske IC3-tog kan redde DSB ud af knibe
Tags: aalborg, aarhus, bombardier, dd, dobbeltdækkervogne, dsb, esbjerg, ic3, ic4, ingeniøren, israel, isreal railways, jylland, pendler, sjælland, youtube
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.




