• scissors
    26. september 2010ic3dkfjern, web

    Ganske anonymt og uden at gøre pressen opmærksom på det, så kørte DSB fredag d. 24. september 2010 for første gang to sammenkoblede IC4-sæt i ordinær trafik med passagerer. Tidligere er det kun sket ved prøvekørsel.

    RV 2932 fra Århus (Ar) til Kolding (Kd) retur i RV 2943 (plus materieltog M 7031 til Vamdrup (Vm) og retur i M 7048) blev kørt af IC4-sæt MG 21 og MG 22. Og udover at de to togsæt var for lange til at komme til perron i Brejning (Bet) og Børkop (Bk), er der ikke blev meldt om de store problemer.

    Til næste års køreplan K11, forventes det at to sammenkoblet IC4-sæt vil være en normal del af køreplanen.

    Billeder af sammenkoblet IC4-sæt kan ses her: Jernbane.net: MG/IC4 sammenkoblet.

    Tags: , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    20. september 2010ic3dkweb

    Der har tidligere her på bloggen været den politik, at når der blevet skrevet en nyhed eller indlæg, så benyttede man et billede som var fundet via Google Images eller som er blevet bragt i et indlæg på en debatside for jernbane, men altid med tydelig navn på fotograf og hvorfra billedet er taget fra.

    I lang tid har det ikke været noget problem og vi har personligt ikke set det som tyveri af andre folks fotos. Vi har på en intet tidspunkt gjort udtryk for det er os som har taget billederne og i stedet blot set det som en service over for læserne af bloggen (at de kan se et relevant billede) og ligeledes for fotografen og debatsted (fotografen får sit billede set af flest mulige og debatsiden får nye besøgende via links). Videoer fra YouTube blevet også ofte brugt, men det er tilsyneladende intet problem (?).

    At vi ikke har set det som noget problem, er ikke ensbetydende med fotografer og websteder har samme holdning – plus lovgivningen på området også er meget tydeligt jvf. “Bekendtgørelse af lov om ophavsret” af Kulturministeriet, den 30. juni 2004.

    Der har været livlig debat omkring dette tyveri og vi er her på bloggen efterfølgende blevet kontaktet af flere fotografer, som vil have deres fotos fjernet, da de er lagt online uden deres tilkendegivelse.

    Det er efterfølgende sket i hvert enkelt tilfælde.

    Der er stadig fotos online, som er fundet på nettet. Er et af de fotos dine, og du vil have det fjernet, så tag kontakt til os og det vil ske hurtigst muligt.

    Vi vil fremover kun benytte godkendte billeder til bloggen eller linke direkte til debatfora, hvor billeder kan ses. Vi beklager den fremgang der er benyttet (husk det er muligt at skrive en kommentar til indlæg på bloggen).

    26. september 2010: Der er blevet lukket for kommentar til dette indlæg. Fremover vil der kunne blive benyttet billeder på bloggen, som er blevet godkendt af fotografen eller som er stillet frit til rådighed på nettet.

  • scissors
    15. september 2010ic3dks-tog, web

    I sidste uge kunne vi her på bloggen fortælle om DSB Labs, og i den her uge er overskriften så DSB Talk:

    DSB lancerede i mandags (d. 13. september 2010) mobilselskabet DSB Talk, hvor både medarbejdere og kunder kan få glæde af billig telefoni, lækre smartphones og en lang række ekstra ydelser.

    »Formålet med DSB Talk er at give vores kunder en helstøbt rejseoplevelse. Melder de sig ind i DSB Talk, får de blandt andet gebyrfrie sms-billetter, mulighed for at optjene fri taletid ved rejse med S-tog og ubegrænset brug af DSB’s trafikservices og trafikinformation.« Det fortæller salgsdirektør i DSB S-tog, Niklas Marschall, som er idémanden bag DSB Talk.

    Læs mere:
    Pressemeddelelse: DSB lancerer nyt mobilselskab
    ComOn: DSB lancerer mobilselskab
    DSB Talks hjemmeside: www.dsbtalk.dk

    OPDATERING: Mobilselskab overlevede tre dage
    Statsejede selskaber med offentlige midler i ryggen skal ikke konkurrere med private selskaber, fastslår transportminister Hans Christian Schmidt (V). Derfor har han bedt DSB lukke sit nystartede mobilselskab, DSB Talk. Det har DSB accepteret og lukker ned, oplyser transportministeriet. Læs mere: Minister lukker DSB’s mobilselskab
    Onsdag den 15. september 2010, 14:32

    Tags: , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    15. september 2010ic3dkfjern, web

    Et særtog pakket ind i folie afgik fredag d. 10. september om middagen fra Københavns Hovedbanegård med kurs mod Odense. Ombord var politikere, fagforeningsfolk og ansatte på Lindø. Sammen skal de skaffe nye job.

    Klokken 12.18 blev Lindø-ekspressen sendt afsted fra København. Blandt passagerne var svejsere, skibsbyggere og servicemedarbejdere fra Lindø-værfet og de fynske folketingspolitikere Carsten Hansen(S), Anne Baastrup(SF), Odenses borgmester Anker Boye(S) og Nordfyns borgmester Morten Andersen(V).

    Efter afgangen blev passagerne sat sammen i grupper og så skulle grupperne sammen finde nye løsninger på hvordan man skaffer job til alle de medarbejdere der de kommende år mister deres job fra Lindø-værftet.

    Lindø-ekspressen ankom til Odense kl. 14 og herefter tog passagerne på besøg på Lindø-værftet.

    Af Frank Weirsøe, tv2fyn.dk.

    Overstående artikel stammer fra TV2 Fyns hjemmeside og de nedenstående billeder er fundet på nettet (fotografen er ukendt og billederne er ikke clearet til brug her på siden) i forbindelse med debatindlæg omkring MF 5018. Sættet kører i øvrigt stadig rundt med folien:



    Tags: , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg

    Nyere indlæg »