• DSB og folie

    1
    scissors
    16. juni 2009ic3dkfjern, web

    DSB er i vid udstrækning begyndt at benytte folie på deres materiel i stedet for som normalt at male og lakere dem på værksted.

    Man så det først ved S-tog, der med rød folie, ville gøre det nemmere at komme graffitiproblemerne til livs. Efterfølgende i 2005 fik hele Bn-flåden af vogne blåt folie, for ligesom at friske det hele op og til sidst fik DSBs lokomotiver af litra ME (uden ZWS/NBO) og EA også turen.

    I manges mening, der var den blå folie en fejl. Den kommer lynhurtigt til at se kedelig ud, og der skal ikke vaskes graffiti af ret mange gange, før den er fuldstændig ødelagt, og så var den originale røde (til tider algegrønnne) bemaling altså langt flottere.

    Senere begyndt man også at klistre S-tog ind i helreklamer for et firma. Ganske kreativt, og det giver nogle flotte og spændende S-tog. Dog er det vigtigt, at man begrænser sig og kun giver x-antal folie. Og så burde man aldrig være begyndt med sidereklamer på S-togene ala det som vi kender fra busserne.

    Sidst er man så begyndt at omfoliere togsæt i fjerntrafikken med reklamer. IC3-sæt MF 01 fik en hel reklame for fagforeningen 3F. Efterfølgende er selvsamme sæt blevet omfolieret til sit gamle VIA-design, men er nu her i juni igen folieret, denne gang i en reklame for DSBs Lyntog. Ser rigtigt godt ud faktisk.

    Udover sæt 01, så kører sæt 68 og 75 også rundt i reklamefolie for DSBs nye grønne profil. Om de er kønne, tja, det er da vist en smagssag.

    Der er vedlagt en billedserie til dette indlæg, med diverse litra i forskellige indpakninger af folie.

    Tags: , , , , , , , , , , ,

1 Trackbacks / Pingbacks

Efterlad en kommentar