-
TV2 Fyn skriver i deres online nyheder, om to personer, som i går lørdag d. 18. september valgt at tage en noget alternativ tur over/under Storebælt.
På Nyborg st. (Ng) har de tilsyneladende valgt at hoppe på en vogn i et godstog, som var inde til overhaling eller lokomotivfører afløsning.
Da toget kommer ud på lavbroen bliver de to spottet af en lastbilchauffør, som underretter politiet. Derefter tager hele situatioen en pudsigt drejning.
Læs resten af artiklen online hos TV2 Fyn: Blinde passagerer på tog over Storebælt
Tags: blinde passagerer, godstog, nyborg, politi, storebælt
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Igen i dag har de rejsende været hårdt ramt.
Godstoget G 89264 brød til morgen kl. ca. 07.00 ned i Storebæltstunnelen i retning mod Korsør (Kø). Normalt kan der køres uden om via sporskifter på Sprogø (Spr), men pga. sne i sporskifterne, kunne de ikke drejes og alt togtrafik i mod Sjælland stod derfor stille i periode. Enkelte tog blev forsinket helt op til halvanden time. Først kl. godt 11.00 var godstoget fjernet og trafikken kunne genoptages nogenlunde normalt, dog stadig med store forsinkelser.
Men allerede kl. godt 14.00 var den gal igen. I mellem Glostrup (Gl) og Høje Tåstrup (Htå) blev der konstateret et skinnebrud og fjerntrafikken blev tyndet kraftigt ud. I to timer var det kun Intercity- og Lyntog som kørte i mellem Københavns Hovedbanegård (Kh) og Høje Tåstrup. Regionaltog vendte i Roskilde (Ro) og Høje Tåstrup.
Transportministeren Hans Chr. Schmidt (V) har også bemærket at DSB har kørt skidt i julen og har været særdeles aktiv i medierne, med flere udtalelser om at landsdeltrafikken i mellem København og Aalborg (Ab) bør udliciteres. Socialdemokraterne er dog lodret uenige og en ekspert bakker dem op. Men mon ikke også politikerne glemmer alt om jernbanen igen, når vinteren er over og de mere normale tilstande kommer tilbage?
Tags: aalborg, banedanmark, dsb, glostrup, godstog, høje tåstrup, korsør, københavns hovedbanegård, nedbrud, nyborg, sne, snefygning, sporskifter, sprogø, transportministeren
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Kigger man ud af vinduet og samtidigt i kalenderen, så bliver de fleste nok lidt overrasket. Men ikke desto mindre, så er sneen allerede kommet i år – og især Nordjylland har været hårdt ramt til morgen.
Flere regionaltog på Nærbanen i mellem Skørping (Sø) og Lindholm (Lih) har været aflyste til morgen, grundet et sporskifte i Sø som ikke kunne drejes grundet snefygning. Intercity- og Lyntogstrafikken blev dog gennemført uden de store problemer.
Også ved Storebælt har man været ramt af det blæsende vejr. Omkring kl. 07.00, blæste en plastikpose fast i køreledningen tæt ved Nyborg (Ng) og gav efterfølgende problemer for el-tog. 1. og 2. hovedspor var skiftevis spærret, da Banedanmark måtte have en trolje ud og fjerne posen.
Via en pressemeddelelse har DSB meldt ud at man foretager sig flere ting for at komme vinteren og frosten i møde. Så vidt muligt vil man give kunderne 48 timers varsel på aflysninger. De aflysninger der typisk vil komme, er de gennemkørende tog og så vil man prøve at opretholde normal trafik med tog som standser ved alle stationer.
Allerede fra i dag er DSB dog begyndt at kører med såkaldte sneposer på koblingen på togsæt af typen MF, MQ og ER – og når frosten sætter ind i løbet af ugen, er der sat ekstra personale op til køre, klargøre og vedligeholde togene fra morgenstunden.
DSB EA 3002, Belvedere, 26. januar 2006:
Tags: banedanmark, dsb, er, intercity, lindholm, lyntog, mf, mq, nordjylland, nyborg, skørping, sneposer, storebælt
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
IC 800 blev aflyst her til morgen fra Nyborg, grundet tekniske problemer med toget. For engangs skyld, så fik signalerne da ikke skylden. Det efterfølgende IC 802 skal have begge afganges passager med. I forvejen er begge tog nogen af de største pendlertog DSB har i morgentrafikken. Mon alle får en siddeplads?
EDIT, kl. 10:30:
Tags: dsb, intercity, nedbrud, nyborg
Det skal lige tilføjes, at det tekniske problem skyldes for ‘varme hjul’ på det forreste togsæt i toget, og man derfor ikke måtte fortsætte i Storebæltstunnelen. Fornuftigt. Planen var så at afkoble det sæt, og fortsætte IC 800 uden, dog nu kun på 3 sæt. Men det blev åbenbart for omstændigt.
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -