-
Sneen er landet
0Kigger man ud af vinduet og samtidigt i kalenderen, så bliver de fleste nok lidt overrasket. Men ikke desto mindre, så er sneen allerede kommet i år – og især Nordjylland har været hårdt ramt til morgen.
Flere regionaltog på Nærbanen i mellem Skørping (Sø) og Lindholm (Lih) har været aflyste til morgen, grundet et sporskifte i Sø som ikke kunne drejes grundet snefygning. Intercity- og Lyntogstrafikken blev dog gennemført uden de store problemer.
Også ved Storebælt har man været ramt af det blæsende vejr. Omkring kl. 07.00, blæste en plastikpose fast i køreledningen tæt ved Nyborg (Ng) og gav efterfølgende problemer for el-tog. 1. og 2. hovedspor var skiftevis spærret, da Banedanmark måtte have en trolje ud og fjerne posen.
Via en pressemeddelelse har DSB meldt ud at man foretager sig flere ting for at komme vinteren og frosten i møde. Så vidt muligt vil man give kunderne 48 timers varsel på aflysninger. De aflysninger der typisk vil komme, er de gennemkørende tog og så vil man prøve at opretholde normal trafik med tog som standser ved alle stationer.
Allerede fra i dag er DSB dog begyndt at kører med såkaldte sneposer på koblingen på togsæt af typen MF, MQ og ER – og når frosten sætter ind i løbet af ugen, er der sat ekstra personale op til køre, klargøre og vedligeholde togene fra morgenstunden.
DSB EA 3002, Belvedere, 26. januar 2006:
Tags: banedanmark, dsb, er, intercity, lindholm, lyntog, mf, mq, nordjylland, nyborg, skørping, sneposer, storebælt