• scissors
    27. oktober 2011ic3dkfjern, web

    Dette indlægs overskrift kan læses i mange danske medier i dag. Det skyldes at den længede ventede rapport fra Atkins omkring IC4 blev præsenteret i formiddags. Det kunne blive dødsstødet til toget, men det blev det ikke.

    Atkins’ jernbaneeksperter vurderer, at IC4-projektet bør videreføres og toget – med tiden – indsættes i landsdelstrafikken som oprindeligt planlagt. Der er ifølge Atkins primært 3 årsager til, at IC4-projektet ikke bør stoppes:

    – Grundelementerne i IC4-toget vurderes at være sunde, og de tekniske problemer med IC4 kan løses.
    – Der eksisterer reelt ikke alternativer til IC4.
    – IC4-toget er – selv når det tages hensyn til omkostningerne med at færdiggøre toget – et billigt tog.

    I mens fortsætter de daglige nedbrud med IC4-materiel …

    Læs hele rapporten på Transportministeriets hjemmeside: IC4 – resultat af eksternt review.

    Tags: , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    27. december 2010ic3dkfjern, web

    Igen i dag har de rejsende været hårdt ramt.

    Godstoget G 89264 brød til morgen kl. ca. 07.00 ned i Storebæltstunnelen i retning mod Korsør (Kø). Normalt kan der køres uden om via sporskifter på Sprogø (Spr), men pga. sne i sporskifterne, kunne de ikke drejes og alt togtrafik i mod Sjælland stod derfor stille i periode. Enkelte tog blev forsinket helt op til halvanden time. Først kl. godt 11.00 var godstoget fjernet og trafikken kunne genoptages nogenlunde normalt, dog stadig med store forsinkelser.

    Men allerede kl. godt 14.00 var den gal igen. I mellem Glostrup (Gl) og Høje Tåstrup (Htå) blev der konstateret et skinnebrud og fjerntrafikken blev tyndet kraftigt ud. I to timer var det kun Intercity- og Lyntog som kørte i mellem Københavns Hovedbanegård (Kh) og Høje Tåstrup. Regionaltog vendte i Roskilde (Ro) og Høje Tåstrup.

    Transportministeren Hans Chr. Schmidt (V) har også bemærket at DSB har kørt skidt i julen og har været særdeles aktiv i medierne, med flere udtalelser om at landsdeltrafikken i mellem København og Aalborg (Ab) bør udliciteres. Socialdemokraterne er dog lodret uenige og en ekspert bakker dem op. Men mon ikke også politikerne glemmer alt om jernbanen igen, når vinteren er over og de mere normale tilstande kommer tilbage?

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    2. maj 2009ic3dkfjern, mobil

    MF 73 brød tidligere i dag ned i IC 949 på Slagelse station (Sg), spor 3.

    Sættet gik forrest i mod Jylland, og bagtoget (MF 32 og ER 42) var derfor ude og vende ved I-signalet til Sg, før det fortsætte igennem spor 4 mod Korsør (Kø).

    Da IC 148 ankom senere på aftenen, kom den direkte i spor 3 og koblede med det nedbrudte togsæt, og det blev så kørt med i toget til værkstedet i Kastrup.

    Tags: , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    25. september 2007ic3dkfjern, mobil

    IC 800 blev aflyst her til morgen fra Nyborg, grundet tekniske problemer med toget. For engangs skyld, så fik signalerne da ikke skylden. Det efterfølgende IC 802 skal have begge afganges passager med. I forvejen er begge tog nogen af de største pendlertog DSB har i morgentrafikken. Mon alle får en siddeplads?

    EDIT, kl. 10:30:
    Det skal lige tilføjes, at det tekniske problem skyldes for ‘varme hjul’ på det forreste togsæt i toget, og man derfor ikke måtte fortsætte i Storebæltstunnelen. Fornuftigt. Planen var så at afkoble det sæt, og fortsætte IC 800 uden, dog nu kun på 3 sæt. Men det blev åbenbart for omstændigt.

    Tags: , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg