• Det er sol og sommer

    0
    scissors
    22. juli 2009ic3dkfjern, mobil

    Det er juli måned. I dag har det regnet lidt, men udover det så har den danske sommer i år indtil nu været ganske god.

    Men det er ikke kun her på bloggen at det er ferie og der ikke sker så meget. Ved jernbanen, som denne blog primært er om, sker der heller ikke det store. Resultatet af det er bl.a. at sporarbejdet på Sydbanen er blevet forsinket og først åbner op for drift igen om morgenen den 24. august. Det hele skulle skyldes en dårlig jordbund på strækningen fortæller Banedanmark.

    På IC4-siden er der sket lidt. DSB er begyndt at kører flere løb med toget. Lige pt køres der mandag til torsdag i disse tog: IC 105, IC 109, L26, L28, L65 og L69. Klik her for at se kørerplanerne.

    På materielsiden kan det også nævnes at DSB har investeret i otte nye Desiro-tog til Grenaabanen. DSB råder over tolv tilsvarende Desiro-tog, der er leveret i 2002, og som kører i regionaltogstrafikken mellem Odense og Svendborg og mellem Odense og Fredericia. DSB forventer, at de første togsæt i serien er klargjort, synet og indsat inden udgangen af 2010.

    Afslutningsvis kan det nævnes at leveringen af 3. generation af dobbeltdækkervognen (ABs/Bk/B) er lige på trapperne. ABs 7915 vil være den første, som derefter skal prøvekøres og godkendes i Sønderjylland først i august. Vognene vil rent reservedelsmæssigt adskille sig en del fra DSBs nuværende DD-vogne. På designsiden kan nævnes en anden type døre plus andre små kosmetiske ændringer.

    DSB forventer første DD-sæt i drift august/september.

    Billedet herunder stammer fra Gregand.dk og er taget af Peter Frost:

    Billedet herovre er af ældre dato.

    Tags: , , , , , , , , , ,

Efterlad en kommentar