-
CFL ankom i går tirsdag aften til Padborg med endnu en levering af DD-vogne til DSB. Denne gang drejede det sig om B 7742, B 7743, Bk 7816 og ABs 7915.
De bliver i morgen torsdag, efter prøvekørsel i Sønderjylland, trukket til København af ME 1531 i tog M 8098 (Rq-Gb). Det forventes man inden for kort tid, kan begynde at hensætte de første Bn-vogne i Fredericia.
Tags: 1531, 7915, abs, bn, cfl, cvk, dd, fredercia, me, padborg, sønderjylland
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
DSBs gamle blå vogne af litra Bn kører snart på sidste vers. Leveringen af dobbeltdækkervogne er startet og DSB har modtaget den første styrevogn, ABs 7916.
Der ventes flere vogne til september og derefter vil de følge sætvis løbende.
Fra næste års køreplan forventes alle nye vogne indsat, så de sammen med IC3-sættene kan køre den primære regionaltrafik på Sjælland. De blå vogne skal så kun kører enkelte myldretidsløb, reservestammer og særtog.
På billedet ses vogne fra første levering.
Tags: 7916, abs, bn, dd, dsb, ic3
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
Det er juli måned. I dag har det regnet lidt, men udover det så har den danske sommer i år indtil nu været ganske god.
Men det er ikke kun her på bloggen at det er ferie og der ikke sker så meget. Ved jernbanen, som denne blog primært er om, sker der heller ikke det store. Resultatet af det er bl.a. at sporarbejdet på Sydbanen er blevet forsinket og først åbner op for drift igen om morgenen den 24. august. Det hele skulle skyldes en dårlig jordbund på strækningen fortæller Banedanmark.
På IC4-siden er der sket lidt. DSB er begyndt at kører flere løb med toget. Lige pt køres der mandag til torsdag i disse tog: IC 105, IC 109, L26, L28, L65 og L69. Klik her for at se kørerplanerne.
På materielsiden kan det også nævnes at DSB har investeret i otte nye Desiro-tog til Grenaabanen. DSB råder over tolv tilsvarende Desiro-tog, der er leveret i 2002, og som kører i regionaltogstrafikken mellem Odense og Svendborg og mellem Odense og Fredericia. DSB forventer, at de første togsæt i serien er klargjort, synet og indsat inden udgangen af 2010.
Afslutningsvis kan det nævnes at leveringen af 3. generation af dobbeltdækkervognen (ABs/Bk/B) er lige på trapperne. ABs 7915 vil være den første, som derefter skal prøvekøres og godkendes i Sønderjylland først i august. Vognene vil rent reservedelsmæssigt adskille sig en del fra DSBs nuværende DD-vogne. På designsiden kan nævnes en anden type døre plus andre små kosmetiske ændringer.
DSB forventer første DD-sæt i drift august/september.
Billedet herunder stammer fra Gregand.dk og er taget af Peter Frost:
Billedet herovre er af ældre dato.
Tags: 7915, abs, banedanmark, dd, desiro, ic4, juli, odense, prøvekørsel, sommer, sydbanen
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -