-

MF 73 brød tidligere i dag ned i IC 949 på Slagelse station (Sg), spor 3.
Sættet gik forrest i mod Jylland, og bagtoget (MF 32 og ER 42) var derfor ude og vende ved I-signalet til Sg, før det fortsætte igennem spor 4 mod Korsør (Kø).
Da IC 148 ankom senere på aftenen, kom den direkte i spor 3 og koblede med det nedbrudte togsæt, og det blev så kørt med i toget til værkstedet i Kastrup.
Tags: 2042, 5032, 5073, er, ic3, intercity, ir4, kastrup, korsør, mf, nedbrud, slagelse
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

Det er ikke et spørgsmål om grøn – men hvor grøn!
Nu er det ikke kun DSB’s S-tog der kører rundt med foliereklamer på sættene. IC3-togene i fjerntrafikken har nu også i en periode kørt med reklamer.
Første sæt var sæt 01 med reklame for 3F. Derefter blev det sæt 75 og 68 med reklamer for DSB’s nye grønne profil (jvf. billedet).
Næste sæt i rækken, vil være for DSB’s Lyntog og lyde sloganet: “Lynhurtigt – Lyneffektivt – InterCityLyn” og vil være lidt en kombination af de grønne sæt plus en blåsort farve. Går det som planlagt, vil det være sæt 13 der får den folie.
Tags: 5001, 5068, 5075, dsb, folie, ic3, lyntog, mf
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

DSBs IC4 tog begyndt mandag d. 1. december at køre planmæssigt i drift. De vil køre mandag til torsdag efter følgende køreplan: InterCity-tog 105 med afgang fra Århus H kl. 5.43 med ankomst til Lindholm kl. 7.25. InterCityLyn-tog 26 med afgang fra Aalborg kl. 8.59 og med ankomst til Københavns Hovedbanegård kl. 13.29. InterCityLyn-tog 69 med afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 19.50 og med ankomst til Århus H kl. 22.51.
Flere medier var med om mandagen, og flere passagere udtrykte deres utilfredshed med toget. Bl.a. var der problemer med togets infosystem, vareelevatoren til trillevognen var ikke godkendt (og blev derfor benyttet af to rejsende) og sidst men ikke mindst kunne døren til togets toilet ikke lukkes. Eller det vil sige, det kunne den godt, men den åbnede automatisk igen. Håndværkeren fra Ansaldobreda, der er med i toget, kunne umiddelbart tilsyneladende ikke løse problemet.
IC4-togene kører ikke i uge 52 og i uge 1, hvor juletrafikken topper, og hvor de enkeltkørende IC4-tog ikke har tilstrækkelig siddekapacitet. Til dato har den italienske togfabrik AnsaldoBreda leveret fem enkeltkørende IC4-tog, hvilket administrerende direktør Søren Eriksen betegner som tilfredsstillende og som forudsat i kontrakten.
“IC4-togene har en del tekniske fejl, men det er forventeligt på dette tidlige tidspunkt i leveringsprocessen,” siger han og understreger, at han glæder sig over, at AnsaldoBreda har afsat ekstra ressourcer til fejlretning på de tog, der er ankommet til Danmark.
21. maj i år har DSB udstedt et ultimatum til Ansaldobreda, der har fået ét år til at levere 14 enkeltkørende IC4-tog og et IC4-tog, der er i overensstemmelse med samtlige kontraktens krav – herunder muligheden for sammenkobling med andre IC4-tog.
De fem leverede enkeltkørende togsæt har litranumrene: MG 5613, 5612, 5611, 5615 og 5614. MG 5606 er planlagt leveret som det næste togsæt i rækken, og det er lige nu under opgradering fra regionaltogskonfiguration (MTP) til fjerntogskonfiguration (NT).
Arbejdet med det første togsæt i den endelige konfiguration (PTO) er undervejs i Pistoia, Italien, og sættet får litranummer MG 5622.
I tilfælde af, at det er nødvendigt at aflyse kørslen med IC4-tog, indsættes IC3-tog som erstatning.
Tags: 5606, 5611, 5612, 5613, 5614, 5615, 5622, aalborg, ansaldobreda, århus, dsb, ic3, ic4, intercity, københavn, lyntog, mg
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

Alle DSBs IR4 og IC3-togsæt er stort set blevet ommalet i det nye VIA-design.
Tags: 5068, 5075, dsb, er, folie, ic3, ir4, mf
Dog er der stadig to IC3-sæt som kører rundt i de ordinære farver, fra da toget blev leveret først i 90’erne.
Det drejer sig om MF 68 og MF 75.
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.








