• scissors
    20. august 2010ic3dkfjern, web

    Det hænder da også at nattoget fra København (Kh) bliver oprangeret forkert, men umiddelbart er det da endnu ikke gået så skidt som denne artikel fra TV2 Nyhederne beskriver:

    Nattog til Milano endte i Zürich

    Passagererne i nattoget “Salvador Dali” fik sig noget af en overraskelse, da de mandag morgen stod af toget fra Barcelona. Toget holdt nemlig ikke som planlagt på stationen i den norditalienske by Milano, men i den schweiziske by Zürich over 320 kilometer væk.

    Toget var kørt fra Barcelona i Spanien søndag og nåede planmæssigt til Lyon i Frankrig. Men her gik det galt. En af mindre del af togstammen skulle videre til Zürich, mens resten af vognene skulle til Milano. Men jernbanepersonalet tog fejl og sendte de to tog i de forkerte retninger.

    Toget der fejlagtigt kørte mod Milano blev i Geneve omdirigeret til Zürich.

    Det andet tog nåede helt til Zürich inden fejlen blev opdaget, og det måtte returnere til Lyon, hvorfra det kunne køre i den rigtige retning til Milano, hvor det ankom mere end fire timer forsinket. De 135 passagerer vil nu få de fulde udgifter til billetterne refunderet.

    Onsdag d. 18. aug. 2010; kl. 14:12 af mira, nyhederne.tv2.dk.

    Det vedhæftet billede af er taget af Allan Støvring Nielsen og viser nattoget fra København (Kh) tæt ved Ringsted (Rg), den 7. juni 2010. Toget er som EN 483 på vej til Padborg (Pa):

    Tags: , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    18. august 2010ic3dks-tog, web

    Sidste kapitel i historien omkring S-tog og nedrivning af køreledninger:

    77 strømaftagere på S-tog blev ødelagt af fejlplaceret isolator

    Sidste uges S-togs kaos var »en slem omgang« for DSB’s S-tog. Fejlplaceret kørestrømsanlæg gav 77 beskadigede strømaftagere på S-togene og det koster reperationer for en halv millione kroner.

    Omkostningerne til reparation eller udskiftning af ødelagte strømaftagere på DSB’s S-tog efter sidste uges kaotiske tilstande på jernbanen, ender på ca. en halv million kroner, oplyser DSB S-togs driftschef, Lars Wrist-Elkjær.

    »Belægningen var ødelagt på 72 strømaftagere, så belægningen efterfølgende måtte udskiftes,« siger Lars Wrist-Elkjær. Den skinne på strømaftageren, som glider langs køreledningen, er belagt med en såkaldt kulbane for at mindske slitage – typisk var der blevet banket hakker eller revner i denne belægning.

    Derudover var fem yderligere strømaftagere slået så meget i stykker, at de helt måtte udskiftes.

    »Det var en ekstraordinært slem omgang, det vi oplevede i sidste uge,« sammenfatter Lars Wrist-Elkjær.

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    17. august 2010ic3dks-tog, web

    Der er kommet flere detaljer frem omkring årsagen til at der er blevet revet så mange køreledninger ned i sidste uge på S-banen. Senest denne artikel fra Ingeniøren:

    S-togsmysteriet: Fejljusteret isolator gjorde strømaftagere til tikkende bomber

    Det var en isolator af hårdt glas, monteret under en bro ved Svanemøllen Station, som gennem hele sidste rædselsuge på S-banen slog togenes strømaftagere i stykker og omdannede dem til tikkende bomber.

    Det var en særdeles drilsk justeringsfejl, der i sidste uge kastede Banedanmarks teknikere ud i et energisk detektivarbejde efter årsagen til, at flere S-tog enten rev køreledningen ned eller helt korsluttede kørestrømssystemet.

    De mange nedbrud forårsagede fra tirsdag til fredag massive forsinkelser og store gener for passagererne. Værst så det ud onsdag eftermiddag og aften, hvor Banedanmarks ingeniører til sidst valgte helt at slukke for strømmen i køreledningerne omkring Hellerup Station for at finde den mystiske fejl.

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    14. august 2010ic3dkweb

    Nyhed fra Banedanmarks hjemmeside:

    (13.08.2010)

    Årsag til nedrevne køreledninger er nu kendt

    I den forløbne uge har der været flere nedrevne køreledninger på S-togsnettet, der har givet større trafikale forstyrrelser. Det er helt udsædvanligt med flere nedrevne køreledninger indenfor så kort tid, og Banedanmark har de sidste dage sat massivt ind for at finde årsagen, så de trafikale konsekvenser bliver minimeret.

    Tirsdag blev en køreledning revet ned ved Enghave Station. Dagen efter blev en køreledning revet ned ved Klampenborg og Hellerup, og i “røret” mellem Nørreport og Østerport blev en pantograf revet af et tog. Tidligere i dag blev endnu en køreledning revet ned, denne gang på Veksø Station. Banedanmarks teknikere har arbejdet på højtryk for at finde fejl og rette dem og finde en sammenhæng mellem de enkelte hændelser.

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg

    Nyere indlæg »