• scissors
    25. juli 2010ic3dkfjern, web

    København Godsbanegårds kommandopost (Gb), bedre kendt som Det Gule Palæ eller som Kommandopost Tårnet (Kt) nedlægges søndag d. 1. august 2010 som togfølgestation og der vil ikke længere være en stationsbestyrer i posten. De resterende spor på Godsbanegårdens område betragtes herefter som hørende til Hovedbanegården (Kh).

    Rangering i mellem Hovedbanegården og DSBs maskindepot (Mgb) på Godsbanegården, sker via det
    midlertidige maskinspor kaldet M0, som erstatter de to gamle spor M1 og M2. Sporet er blevet taget i brug lørdag d. 24. juli 2010.

    Alt dette sker som en del af KØR-projektet (Mindre Kapacitetsudvidelse Østerport-Ringsted), som skal skabe mere plads og færre propdannelser mellem København og Ringsted. De to nye spor mellem København og Ny Ellebjerg Station vil blive en del af den langsigtede løsning for større kapacitet mellem København og Ringsted.

    Rent nostalgisk, så kan det være lidt vemodigt at den gule kommandopost lukker ned. Mange vil sikkert huske Det Gule Palæ fra Olsen-banden på Sporet fra 1975, som var den syvende film i rækken og hvor en stor del af handlingen netop skulle se ud som at foregå i kommandoposten. De indendørs scener var dog alle skudt hos Nordisk Film i Valby.

    Og så en lille kavalkade fra Olsen-banden:



    Tags: , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    7. august 2008ic3dkfjern, web

    Det første af de længe ventede IC4-tog (sæt 13) er i dag rullet ud på den første planmæssige tur til Fyn og Sjælland med passagere.

    Man har længe kunne ane at det var lige oppe over for tiden. I sidste uge kørtes der intensive personaleindøvelser med toget fra Århus til Ringsted og retur, med flere stop undervejs for at give personalet den nødvendige erfaring inden debuten i dag.

    Udover de ture, så har også DSBs pladsbestillingssystem afsløret, at det vist ikke var de normale to IC3-sæt der skulle køre toget i dag.

    MG 5613 kører i dag overordnet i lyntogsløbene L 26 og retur til Århus i L 69. Udover de to løb, så er der nogle materielløb til og fra Kastrup, hvor klargøringen af IC4 på Sjælland ligger – plus et par enkelte løb i Nordjylland.

    Der er indtil nu to sæt godkendt til passage af Storebæltstunnelen. Man kan fysisk se på toget når det er godkendt til tunnelkørsel, eller national trafik, ved at der er et grønt klistermærke i frontruden med bogstaverne: “NT” (National Traffic).

    Ja, hvem skulle have troet det ..

    Slå køreplanen for L 26 og L 69 op her: Køreplansdatabase.

    Læs pressemeddelsen fra DSB:
    http://kortlink.dk/dsb/5mf2

    DSBs officielle IC4-side:
    http://dsb.dk/ic4

    Artikel fra Jyllands Posten:
    http://jp.dk/indland/aar/article1404934.ece

    Artikel fra Berlingske Tidende:
    http://www.berlingske.dk/article/20080807/danmark/80807048/

    Tags: , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    30. juli 2008ic3dkfjern, mobil, web

    DSBs IC4 er nu kommet til Ringsted. Eller det vil sige, et enkelt sæt er. MG 5613 bliver for tiden brugt til indøvelse af personale, og i den forbindelse køres der over Storebælt.

    Det forventes at der inden for en overskuelig fremtid, kan indsættes et enkelt IC4-sæt i et Lyntogsløb i mellem København og Århus.

    Løbene der køres i, er M 6226 (Ar-Rg) og retur i M 6247 (Rg-Ar).

    Tags: , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    5. november 2007ic3dkfjern, mobil, web

    Regionaltoget 1260 fra Nykøbing Falster til Østerport, afsporet søndag d. 4. november om aftenen i Ringsted. Det skete under udkørslen, og heldigvis under lav fart.

    Der er flere teorier om ulykken, men tvisten går på om togets lokofører har kørt frem for et signal på stop, eller om han har kørt frem for et signal på kør, som efterfølgende er blevet ‘taget fra ham’ – UDEN at han har fået besked.

    Oprangeringen var som følger:
    ADns-e 518 – 842 – 879 – 862 – 830 og ME 1514.

    Efter at være blevet løftet på skinnerne af DSBs hjælpevogn, så kørte toget for egen kraft til København i M 6060 mandag morgen. Mandag eftermiddag blev 518 og 842 bugseret i Lyntogshallen til nærmere eftersyn. Et par artikler om sagen:

    Lokofører så forkert: http://tinyurl.com/yuqgzu (P4 Sjælland)
    Regionaltog afsporet af tungt sporskifte: http://tinyurl.com/yvmmev (Ingeniøren)

    Flere af billederne i det her album, stammer fra TV2 Nyhedernes hjemmeside.

    Tags: , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg

    Nyere indlæg »