-
Sort mandag for DSB
0Dagen i dag skulle være sommerens vendepunkt for DSB. Det omfattende sporarbejde i mellem Glostrup og Hvidovre Fjern er afsluttet og Banedanmark har genåbnet Nørreport station i begge spor. Sådan blev det ikke.
I dag faldt køreledningerne ned på både Høje Taastrup station og Københavns Hovedbanegård.
Uheldet i Høje Taastrup skyldtes, at en due, der havde søgt ly for regnen på køreledningen under perrontaget, baskede med vingerne og skabte kontakt mellem køreledningen og bæreledningen, hvilket fik bæreledningen til at brænde over.Den knækkede køreledning og isolatoren splintrede frontruden på et IR4-tog, ER 2012, der kom kørende ind i spor 3 næsten samtidig. Køreledningen og isolatoren forvoldte voldsom skade på frontruden men trængte ikke igennem de tre glaslag, den er opbygget af. Togsættet er nu taget ud til reparation hos El Togsæt Helgoland.
På Hovedbanegården knækkede et såkaldt K-ophæng af ukendte årsager, og det fik køreledningen til at hænge løst.
Udover det var der en personpåkørsel i Holbæk og sidst men ikke mindst stoppede et IC3-togsæt i Storebæltstunnelen med defekte bremser.
Tags: 2012, banedanmark, dsb, er, glostrup, helgoland, holbæk, høje, hvidovre, ic3, københavn, køreledning, nørreport, tåstrup
1 responses to “Sort mandag for DSB”
-
holy **** 5 ulykker. der skal jeg sige at dsb var uheldige den dag
emil 4. november 2011 kl. 18:56