-

Vinteren har været streng i år. Meget streng. Derfor er det også skønt nu når solen endelig titter frem og her den anden dag hørte jeg sågår solsorten for første gang. Det er skønt.
Det vedhæftede billedet er ikke specielt godt, men det er sådan set også blot vedhæftet, for at give et indtryk af at solen skinner. Det er et IC3-sæt under indkørsel til Hovedbanen, spor 1 og først i billede kan ses en ME med DD-stamme i spor 3.
Nyd foråret :)
Tags: dd, forår, ic3, kh, me, mf
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

DSB S-tog vil ikke længere opbevare det 2. generations S-tog som de har haft at stå adskilt i en del år. Om årsagen skyldes DSB S-tog vil være en moderne virksomhed eller det er pladsmangel, melder historien intet om. Derfor skulle togsættet transporteres fra Høje Taastrup (Htå) til DSB Museumstog ved værkstedet på Mgb i dag.
S-toget blev kørt fra Htå til Gb i tog M 6018 af DSB Museumstogs MY 1101 plus tre Bn-vogne (962, 933 og 959) der var med som bremsevogne. Til Htå var der afgang fra spor 8 på Københavns Hovedbanegård kl. 13.15, efter de tre Bn-vogne var optaget i Belvedere.
Både ud og hjem blev der kørt før køreplanen.
Tags: 1101, htå, mgb, museumstog, my, s-tog
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

DSB Museumstogs MY 1159 har i dag torsdag for DSB kørt Bn-vogne til og fra Fredericia.
På krogen fra Københavns Godsbanegård (Gb) til Fredericia (Fa) (M 6113) var det en lang stribe hensatte Bn-vogne, som skal forsøges solgt. Indtil videre er de dog hensat i Fa og der vil blive hensat flere i en nær fremtid.
Retur fra Fa (M 6012) var det to Bn-vogne som havde været til bogie-skifte på vognværkstedet i Fa.
Tags: 1159, bn, cvk, fredericia, gb, københavn, my
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -
31. december 2009mobilTak for i år og godt nytår til alle der følger med her på bloggen. Den er desværre ikke blevet opdateret så ofte som ønsket, men lidt er der da sket i ny og næ.
Alle de nye DD-vogne er blevet sat i drift hos DSB, men man kan nu stadig opleve Bn-vogne på skinnerne resten af 2010.
På billede ses en ankomstskærm på Københavns Hovedbanegård, spor 1. Bemærk at de benytter Firefox – eller hvert i fald et program fra Mozilla.
Godt nytår!
Tags: bn, dd, dsb, firefox, københavn, mozilla
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.





