-
Tjenestekøreplaner for 2011
0Banedanmark offentliggjorde i sidste uge tjenestekøreplanerne for 2011 (K 11) på deres hjemmeside.
Planerne er delt op i Øst (TKØ), Vest (TKV), S-tog (TKS) og Gods (TKG). Udover at vise personførende tog som findes i normale publikumskøreplaner, vises også materieltog og hvilken type togart og hastighed toget fremføres med.
Der er flere ændringer i K 11, her i blandt:
- Nattoget hedder nu ikke længere EN 482/483, men i stedet EN 472/473 (plus en periode EN 1272/1273/1275 grundet sporarbejde). Det skyldes at toget nu ikke længere har vogne til München, men fremover kun til Basel i Schweiz og Amsterdam i Holland. Toget vil stadig blive fremført med EA, men er fremover kun på 11 vogne (7 til Basel og 4 til Amsterdam), i mod nu, hvor der er 12 vogne. Udover nattoget, er der Ski-Expressen i tog IP 13374/13375. Normalt 14 vogne og EA-lokomotiv.
- DSB har indkøbt nye togsæt af typen litra MQ til indsættelse på Grenåbanen. Udover de nye sæt, så skal der frigives MQ fra regionalstogløbene i mellem Fredericia (Fa) og Odense (Od) ved at kører dem med IC4-togsæt.
- Det er slut med ME og dobbeltdækkervogne (DD) i Jylland i ordinær tog. Fremover vil Interregionaltogene (IR) blive kørt med sammenkoblet IC4-togsæt. Ydermere er et IR-tog forlænget til Aalborg (Ab). IR 1649 kører fra København H. (Kh) til Aalborg (Ab) og IR 1653 kører Kh-Ar. ME+DD kommer kun til Fyn og Jylland i forbindelse med lejrskole- og særtog. Tilbageleveringen af de lejede DD-vogne starter til foråret 2011.
- Direkte Intercitytog (IC) i mellem Østerport (Kk) og Flensborg (Flb). Det er IC 8xx-systemet som fra Kk opformeres med et sæt og så i Kolding (Kd) deles til henholdsvis Esbjerg (Es) og Flb. Fra Kd fortsætter vognene til Flb som IC 6xx.
Dette er blot nogle af ændringer for 2011. Videre debat omkring ændringerne: Jernbane.net: K11 og TogSim.dk: K 11. Køreplanerne kan downloades her og TKG for K 11 er endnu ikke online.
Tags: amsterdam, banedanmark, basel, dsb, euronight, materieltog, nattoget, skitog, tjenestekøreplan, tkg, tkø, tks, tkv
1 Trackbacks / Pingbacks
-
[…] i oktober lagde Banedanmark tjenestekøreplanerne for 2011 på nettet. K 11 som køreplanen benævnes internt, træder i kraft næste weekend, søndag d. 13. […]
ic3.dk » Blog Archive » Køreplanen for 2011 (K11) 4. december 2010 kl. 00:56