For 38 år siden indgik de første personvogne af modellen Litra Bn i DSB’s drift. På fredag indgår for sidste gang et Bn-tog i den planmæssige trafik.

I 1972 købte DSB de første personvogne af Bn-typen. ”Bn-vognsfamilien” kom til at omfatte ikke mindre end 349 vogne.
De blev bygget i Randers af Scandia mellem 1972 og 1983 og afløste både de noget ældre CL-vogne, hvis produktion allerede startede under Anden Verdenskrig, og CRM-vognene, der blev bygget mellem 1928 og 1934. Bn-vognene var revolutionerende for deres tid og havde en del forbedringer i forhold til forgængeren.

»Jeg kan huske, at vi glædede os voldsomt. Det var en helt ny generation af tog,« fortæller tidligere koncerndirektør Johannes Pedersen, der var i DSB fra 1960 til 2004.

For det første var Bn-vognene mere moderne og med større ind- og udstigningskapacitet. De var bygget helt af stål, hvor CRM-vognene var bygget af træ og CL-vognene godt nok med stålkasser, men på bogier med træramme.

For det andet var de hurtigere. De kunne køre 160 km/t, mens de tog, de afløste, kun kunne køre 100 km/t. Også affjedring og indretning var forbedret markant i de nye tog.

Egentlig ikke for gamle
Selvom de blå Bn-vogne af mange i dag bliver set på som fortidslevn og håbløst umoderne, er de faktisk ikke urimeligt gamle. Af dem, der stadig er i drift, er de ældste bygget i 1980 og altså 30 år gamle. Det er ikke unormalt for togmateriel.

»Man har altid regnet med en levetid på 30 år for tog, og det gør man for så vidt stadig. Kunde- og komfortmæssigt begynder de at se gamle og slidte ud efter 15-20 år, men de kan sagtens køre – også meget længere end 30 år – når man i øvrigt bliver ved med at foretage den fornødne vedligeholdelse og udskiftning af passagervendte komponenter, « forklarer Johannes Pedersen.

Historisk set er det heller ikke, fordi Bn-vognene har været på skinnerne længere end andre. Hvis man ser på forgængerne, kørte CL mellem 22 og 35 år, og CRM kørte mellem 32 og 36 år som passagervogne.

Grydeklare Bn-vogne
Når man ser de blå Bn-vogne i dag, er det dog tydeligt, at de har set bedre dage. Og forsinkelserne i leveringen af IC4-togene har en væsentlig del af ansvaret.

»Da vi for næsten ti år siden skrev en kontrakt på 83 IC4-tog, var aftalen, at de skulle leveres fra 2003. I 2006 skulle DSB have haft alle IC4-togene. Planen var så, at de skulle køre på de lange strækninger, IC3’erne skulle køre regionaltrafik, og de blå Bn-vogne skulle udgå. Derfor holdt vi op med den mere langsigtede og gennemgribende vedligeholdelse af Bn-vognene,« siger Johannes Pedersen.

Kamæleonvognene
Paradoksalt nok er vognene kommet til at hedde ”de blå vogne”. I deres 30-årige levetid har de nemlig kun været blå i de sidste fire år.

»Da de første vogne kom i 1972, var de brune. Indtil da havde alle passagervogne været brune, og det var de første Bn-vogne derfor også,« fortæller en af redaktørerne for Dansk Jernbane-Klubs tidsskrift ”Jernbanen”, Erik B. Jonsen.

Den røde farve fik Bn-vognene fra 1974 som følge af de designprogram, der i mange år skulle kendetegne virksomheden. I 2006 fik de resterende så endnu et hamskifte, da de blev svøbt i blå folie.

Ikke helt væk
Og nu bliver Bn-vognene så taget ud af den almindelige drift, men de bliver ikke smidt helt ud og glemt. Der vil stadig blive gemt et antal vogne som reserve. Blandt andet plejer DSB at bruge de blå vogne under Roskilde-festivalen til at transportere festivaldeltagerne mellem festivalpladsen og Roskilde by. Den slags vil de formentlig stadig blive brugt til.

Desuden skal de være reserve for regionaltrafikken på Sjælland, hvis der opstår helt særlige situationer.

Af Frederik Nørby, DSB i dag, august 2010.

Foto: 2 af Bn-familien i Roskilde i 1983. Fotograf: Philip Wormald.