En mening om nutidens opf\u00f8rsel i det offentlige rum: Her en ganske gratis l\u00f8sning. Vrisne m\u00e6nd og deres fruer vil gerne kunne f\u00e6rdes i det offentlige rum, understreger Jacob Ludvigsen, der vil have bemandet perronkontrol tilbage.<\/em><\/p>\n DE K\u00d8BENHAVNSKE<\/strong> S-tog er udsat for vold, h\u00e6rv\u00e6rk og gratisteri. Sikkerhedsafdelingen i S\u00f8lvgade, hvor DSB ligesom Christiania bor i en nedlagt kaserne, har nu udp\u00f8nset en snedig undercover-plan. Sherifferne eller togrevisorerne, som den officielle betegnelse lyder, skal optr\u00e6de i civil og kunne springe op som trold af en \u00e6ske og forlange, at udvalgte passagerer fremviser gyldig rejsehjemmel. K\u00d8BENHAVN<\/strong> fik sin fortr\u00e6ffelige S-bane i 1935, og de n\u00e6ste 40 \u00e5r skulle man p\u00e5 alle stationer gennem et checkpoint, hvor en herre i uniform klippede den brune kartonbillet eller nikkede til abonnementskortet. F\u00f8rst da havde man adgang til perronerne og den elektriske ekspres. Der var ikke behov for omkringfarende inspekt\u00f8rer. Borgernes opf\u00f8rsel for 40 \u00e5r siden i det offentlige rum var anderledes.<\/p>\n DENGANG<\/strong> blev vognene heller ikke vandaliseret af utilpassede unge af vidt forskellig etnisk forbandelse. Vi rejsende kunne f\u00f8le os nogenlunde sikre p\u00e5, at der ikke blev kv\u00e6rnet spiritus i kupeerne eller sk\u00e5ret i s\u00e6derne eller malet p\u00e5 gulvet eller pisset i midtergangen eller spillet ‘musik’ p\u00e5 medbragt ghettoblaster. Desuden kunne man regne med afgangs- og ankomsttidspunkter.<\/p>\n ANDRE STEDER<\/strong> i verden anses det for naturligt, at man passerer en ‘m\u00f8lle’ eller betjenes af en billetklipper, n\u00e5r man snupper metroen, og det princip m\u00e5tte DSB ogs\u00e5 kunne genopfinde. Regner man sammen, hvad kontroll\u00f8rer, reparation af h\u00e6rv\u00e6rk<\/a> og manglende billetindt\u00e6gter l\u00f8ber op i og indregner, at potentielle passagerer undg\u00e5r S-tog<\/a> i aftentimerne og p\u00e5 visse str\u00e6kninger, kan bemandet perronkontrol vise sig at v\u00e6re pengene v\u00e6rd. OLE OG HANS<\/strong> opfindere fumler fortsat med et elektronisk betalingskort<\/a> til offentlig transport. Som andre monstr\u00f8se digitaliseringer volder det vanskeligheder, og direkt\u00f8ren blev fyret for nyligt. Selve kortet er for\u00e6ldet, mobiltelefon er fremtidens checkh\u00e6fte. Nu savner vi Sovjet som forbillede. I Moskvas metro, gravet af straffefanger og dekoreret af kunstnere, lagde folkemasserne symbolsk fem kopek (cirka 25 \u00f8re) i en automat for at f\u00e5 adgang til tunnellerne.<\/p>\n Af Jacob Ludvigsen<\/a>, journalist p\u00e5 Ekstra Bladet.<\/p>\n
\nKontrolafgiften, et noblere ord for b\u00f8de, er reguleret til 750 kroner. Togdetektiver i flerholdsskift skal finansieres gennem tusindvis af b\u00f8der. At stange en opkr\u00e6vning ud er naturligvis en ubehagelig opgave. Undertiden f\u00f8rer konfrontationen da ogs\u00e5 til nonverbal kommunikation, et videnskabeligt udtryk for h\u00e5ndgem\u00e6ng.<\/p>\n
\nFor \u00e6rlige passagerer vil det v\u00e6re en gl\u00e6de at dokumentere, at transporten er betalt. Kan h\u00e6nde, at nogle DSB-funktion\u00e6rer skulle rykke fra skrivebord til perronkontrol.<\/p>\n
\nDet \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at der er behov for ordnede forhold p\u00e5 S-tog og jernbaner i al almindelighed. Engang var der noget, der hed Jernbanehjemmev\u00e6rnet. Kan de ikke k\u00f8re som natteravne og afpatruljere rangeromr\u00e5derne med hunde? Et par MP’er i nattoget til K\u00f8ge skulle nok kunne sikre ro og orden Om n\u00f8dvendigt kan man indrette et vognafsnit til et bur, hvor genstridige elementer tvangsanbringes med henblik p\u00e5 videre foranstaltning. Vrisne m\u00e6nd og deres fruer vil gerne kunne f\u00e6rdes i det offentlige rum.<\/p>\n