• scissors
    30. november 2010ic3dkfjern, web

    Vinteren har ramt Danmark tidligt i år. Til trods for DSB selvsikkert meldte ud at de var klar til vinteren i år, så har Banedanmark tilsyneladende ikke helt været det. Flere steder har der været problemer med sporskifter, grundet fygesne og manglende varme i sporskifterne. Til morgen var den så helt galt i Hvidovre Fjern (Hif), da et sporskifte drillede, og flere pendlere var omkring tre timer om at komme fra Hedehusene (Hh) til Københavns Hovedbanegård (Kh). Trafikken forventes dog genoptaget som normalt kl. 14.00.

    Tilføjelse 30. november, kl. 23:45: Trafikken blev genoptaget i Hif som meldt ud af DSB. Men det var ikke kun sporskifter og signaler som drillede i dag. DSB havde også flere materielfejl og alt i alt, så har det været kaosdag for DSB, med massive forsinkelser fra Øst mod Vest. Flere IC4-tog var også erstattet af IC3-togsæt. Ligeledes kørte S-banen med store forsinkelser, til trods for driften var indskrænket til 20-minutters drift. Det tegner til at blive en lang vinter.

    På billede her under ses forsinkelserne på Fredericia st. i går eftermiddags, taget fra et screenshot på Banedanmarks hjemmeside. De to videoer viser henholdsvis godstog i vintervejret i Sorø (So) og tilsvarende persontog på Lollandsbanen. Mon det bliver en hvid jul i år?

    Bane.dk, Fredericia mandag d. 29. november 2010

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    9. november 2010ic3dkfjern, web

    Kort før kl. 08.00 mandag d. 8. november 2010 mistede en billist herredømmet over sin røde varevogn med ca. 30 km/t. på Prangervejsbroen i Fredericia (Fa). Føreren kom ikke noget til.

    I det glatte fører kolliderede bilen med metalgelænderet på broen. Rækværket røg ned i togenes stærkstrømsførende køreledninger, og bilen hang med snuden ud i det fri. Først kl. ca. 11.30 kunne Banedanmark genoptage trafikken i fuldt omfang.

    Det gav lidt spredte forsinkelser og enkelte tog fra Østdanmark fik forsinkelser på helt op til en halv time. Desuden blev et par regionaltogsløb til Kolding (Kd) og retur helt aflyst.

    Så det er altså ikke kun togene som har problemer med at stå fast.

    Se fotos og læs mere her:
    112 Fredericia: FUH på Prangervejsbroen
    Vejle Amts Folkeblad: Ødelagt jernbanebroer igen farbar

    Tags: , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    26. september 2010ic3dkfjern, web

    Ganske anonymt og uden at gøre pressen opmærksom på det, så kørte DSB fredag d. 24. september 2010 for første gang to sammenkoblede IC4-sæt i ordinær trafik med passagerer. Tidligere er det kun sket ved prøvekørsel.

    RV 2932 fra Århus (Ar) til Kolding (Kd) retur i RV 2943 (plus materieltog M 7031 til Vamdrup (Vm) og retur i M 7048) blev kørt af IC4-sæt MG 21 og MG 22. Og udover at de to togsæt var for lange til at komme til perron i Brejning (Bet) og Børkop (Bk), er der ikke blev meldt om de store problemer.

    Til næste års køreplan K11, forventes det at to sammenkoblet IC4-sæt vil være en normal del af køreplanen.

    Billeder af sammenkoblet IC4-sæt kan ses her: Jernbane.net: MG/IC4 sammenkoblet.

    Tags: , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    15. september 2010ic3dkfjern, web

    DSBs centralværksted i København står for vedligeholdelsen af DB Schenker Rails (tidl. Railion) MZ IV-lokomotiver. Tilsyneladende kan de ikke opfylde den kontrakt tilfredsstillende og derfor blev DSB ME 1514 i sidste uge prøvekørt i godstog.

    Tirsdag d. 7. september kørte blev der prøvekørt i G 9265 (Htå-Ar) og den efterfølgende onsdag i tog i mellem Fredericia (Fa) og Herning (Hr).

    DSB har både ME 1502 og ME 1503 i overskud, efter at man er stoppet med at kører med Bn-vogne i den daglige drift. Yderligere starter tilbageleveringen af dobbeltdækkervogne i 2011 og DSB vil den tid får endnu flere togmaskiner i overskud.

    Herunder er et billede taget af Peter Frost fra siden Gregand.dk og nederst en video fra YouTube af brugeren “henriktog“. Det er skønt at se ME med godstog igen:

    Tags: , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg

    Nyere indlæg »