• scissors
    27. september 2011ic3dkfjern, web

    Svendborgbanen er udset til at skulle blive kørt med IC2-togsæt engang i fremtiden. Det eneste man har set til IC2, er dog indtil videre flagskibet IC4 som har været på besøg af to omgange.

    Sidste år i april var IC4-togsæt MG 5617 på prøvekørsel, i mellem Odense (Od) og Svendborg (Svg). Det var dog uden passagerere og kun til formål at teste toget kontra infrastuktur.

    I dag kørte MG 5632 dog i plantog til Svendborg i RV 2816 (Od-Svg) og retur til Odense i RV 2821 (Svg-Od). I følge en netartikel hos Fyns Stiftstidende, så har det dog ikke været en succes. Proceduren omkring at lukke dørene tager for lang tid og toget passer derfor ikke ind på banen udtales det fra officiel kilde i DSB. Rygter ville ellers vide, at IC4 var udset til at aflaste MQ-togsættet i nogen grad fra 2012 på Svendborgbanen.

    Så når der mangler driftsklare MQ-togsæt, så er det stadig MR-togsæt som må træde til. Det skete i dag på Vestfyn, hvor MR 4030 kørte tog RV 2732 (Fa-Od) og 2745 (Od-Fa).

    På vedhæftet billede, ses MQ 4118 efter afgang ved Svendborg st.

    Tags: , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    15. februar 2011ic3dkfjern, s-tog, web

    Der kan være lidt længe i mellem nyhederne på vores blog. Det er nu ikke fordi der ikke sker noget ved jernbanen, men der er bare så mange andre der skal gøres i hverdagen. Derfor er det altid en god idé at følge med i diverse jernbanefora, men for at holde opmærksomheden her på bloggen, vil vi da alligevel prøve at give en lille nyhedsopdatering:

    Svendborgbanen tilbage til normal køreplan

    DSB MQ 4115DSB må fra onsdag d. 16. februar igen køre med 120 kilometer i timen på Svendborgbanen. Overgangen til normal køreplan sker efter, at Banedanmark nu har fået udbedret de forhold, der manglede at blive udført, for at Trafikstyrelsen kunne give en permanent såkaldt ibrugtagningstilladelse på Svendborgbanen. Dermed vender Svendborgbanen tilbage til det tognummersystem, som er optaget i Tjenestekøreplan Vest (TKV).

    Læs mere hos Fyens Stiftstidende: Fuld fart på Svendborgbanen igen.

    Flertal for at nedlægge Vestbanen

    Region Syddanmark har drøftet de nye forudsætninger for at videreføre Vestbanen. En videreførelse af banen vil koste i alt cirka 25 mio. kr. om året, hvoraf Varde Kommune kommer til at betale 2,8 mio. kr. En busløsning vil koste cirka 6 mio. kr. om året. Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet, at Vestbanedriften indstilles ved køreplanskiftet 2012.

    Læs mere på Region Syddanmarks hjemmeside: Flertal for at nedlægge Vestbanen.

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    19. december 2010ic3dkfjern, web

    Der er nye tog på vej til Grenåbanen. DSB har leaset yderligere otte Desiro-togsæt (Siemens Desiro, hos DSB benævnt litra MQ). Alle togsæt er nu leveret til værkstedet i Fredercia (Fa) og efter endt prøvekørsel sættes de løbende i drift. MQ 4126 som den første på Grenåbanen søndag d. 12. december, på dagen for overgangen til nye køreplan. MQ 4125 var den første der blev sluppet fri på Fyn.

    Toget er dog godt kendt i Danmark, da DSB i forvejen har MQ kørende på Svendborgbanen og Vestfyn. I forhold til de togsæt DSB allerede har kørende, er der dog sket en række fornyelser på de nye tog. Passagererne får imidlertid svært ved at se forskel, for ændringerne gælder mest det tekniske. Blandt nyhederne er et partikelfilter, der fjerner 97 pct. af de skadelige partikler fra udstødningen.

    Med leveringen når DSB op på at have i alt tyve togsæt af typen, fordelt med tolv sæt leveret i 2002 og så de otte nye togsæt. 2010-leveringen nummereres i forlængelse af de eksisterende togsæt, dvs. MQ 4123-4130. Udover disse tyve togsæt har DSB tidligere haft leaset tre Desiro-sæt, som var hos DSB i perioden 2000-2002. Disse tre togsæt var ikke tilpasset DSB, men derimod standardtogsæt fra Siemens, og kørte efter indøvelse mv. på Svendborgbanen fra foråret 2001, og indtil de kunne afløses af de nuværende tog.

    Den nye og gamle levering af MQ-togsæt kan endnu ikke kobles, men efter endt softwareopgradering i løbet af det nye år, forventer DSB at kunne lave en samlet omløbspulje for alle tyve togsæt.

    22. december: Via kommentarfeltet blev vi gjort opmærksom på, at den nye levering af Desiro til DSB ikke er leaset, men købt. Lidt søgning i DSBs pressearkiv fra 2009, kunne også bekræfte dette. Vi beklager.

    Dette indlæg er en lettere omskrivning af Grenåbanen-delen på hjemmesiden skinnerogmaskiner.dk. Billedet der i mod viser MQ 4115 tæt ved værkstedet i Fredericia.

    DSB MQ 4115

    Tags: , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    23. november 2010ic3dkfjern, web

    Kigger man ud af vinduet og samtidigt i kalenderen, så bliver de fleste nok lidt overrasket. Men ikke desto mindre, så er sneen allerede kommet i år – og især Nordjylland har været hårdt ramt til morgen.

    Flere regionaltog på Nærbanen i mellem Skørping (Sø) og Lindholm (Lih) har været aflyste til morgen, grundet et sporskifte i Sø som ikke kunne drejes grundet snefygning. Intercity- og Lyntogstrafikken blev dog gennemført uden de store problemer.

    Også ved Storebælt har man været ramt af det blæsende vejr. Omkring kl. 07.00, blæste en plastikpose fast i køreledningen tæt ved Nyborg (Ng) og gav efterfølgende problemer for el-tog. 1. og 2. hovedspor var skiftevis spærret, da Banedanmark måtte have en trolje ud og fjerne posen.

    Via en pressemeddelelse har DSB meldt ud at man foretager sig flere ting for at komme vinteren og frosten i møde. Så vidt muligt vil man give kunderne 48 timers varsel på aflysninger. De aflysninger der typisk vil komme, er de gennemkørende tog og så vil man prøve at opretholde normal trafik med tog som standser ved alle stationer.

    Allerede fra i dag er DSB dog begyndt at kører med såkaldte sneposer på koblingen på togsæt af typen MF, MQ og ER – og når frosten sætter ind i løbet af ugen, er der sat ekstra personale op til køre, klargøre og vedligeholde togene fra morgenstunden.

    DSB EA 3002, Belvedere, 26. januar 2006:

    DSB EA 3002, Belvedere, 26. januar 2006.

    Tags: , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg