-

Det hænder da også at nattoget fra København (Kh) bliver oprangeret forkert, men umiddelbart er det da endnu ikke gået så skidt som denne artikel fra TV2 Nyhederne beskriver:
Nattog til Milano endte i Zürich
Passagererne i nattoget “Salvador Dali” fik sig noget af en overraskelse, da de mandag morgen stod af toget fra Barcelona. Toget holdt nemlig ikke som planlagt på stationen i den norditalienske by Milano, men i den schweiziske by Zürich over 320 kilometer væk.
Toget var kørt fra Barcelona i Spanien søndag og nåede planmæssigt til Lyon i Frankrig. Men her gik det galt. En af mindre del af togstammen skulle videre til Zürich, mens resten af vognene skulle til Milano. Men jernbanepersonalet tog fejl og sendte de to tog i de forkerte retninger.
Toget der fejlagtigt kørte mod Milano blev i Geneve omdirigeret til Zürich.
Det andet tog nåede helt til Zürich inden fejlen blev opdaget, og det måtte returnere til Lyon, hvorfra det kunne køre i den rigtige retning til Milano, hvor det ankom mere end fire timer forsinket. De 135 passagerer vil nu få de fulde udgifter til billetterne refunderet.
Onsdag d. 18. aug. 2010; kl. 14:12 af mira, nyhederne.tv2.dk.
Det vedhæftet billede af er taget af Allan Støvring Nielsen og viser nattoget fra København (Kh) tæt ved Ringsted (Rg), den 7. juni 2010. Toget er som EN 483 på vej til Padborg (Pa):
Tags: 483, euronight, københavn, padborg, ringsted
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

En linie C, som blev kørt af SA 8197, rev i dag tirsdag d. 10. august 2010, lidt før kl. 11.00 en køreledning ned kort før Enghave st. (Av) på S-banen. Toget blev efterfølgende evakueret for passagerere.
DSB blev kontaktet om man kunne assistere med et diesellokomotiv, for at trækket S-toget til Høje Taastrup (Htå). Hverken DSB eller DSB Museumstog havde dog disponible lokomotiver og i stedet trådte DSBs rangermaskine MK 625 på Københavns Hovedbanegård (Kh) til.
Via Kh, blev der kørt fra Fjern til Nær og derfra af venstrespor til Valby (Val). Her skiftes igen køreretning, og der blev kørt via venstrespor til Av for afhentning af S-toget. Derefter med nødkobling hele vejen via Nær til DSB S-togs værksteder ved Htå. Retur fra Htå blev der kørt via Fjern som M 6044.
Hjemmesiden Gregand.dk var som altid på pletten og til dette indlæg er der også vedlagt et par fotos som er taget med mobiltelefon:
Tags: 625, enghave, enghavevej, københavn, køreledning, mk, museumstog, s-tog, sa, tåstrup, valby
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

Umiddelbart lignede det graffiti, men var nu blot reklame for en billettype. Videre kønt er det ikke.
Posted from WordPress for Android.
Tags: folie, københavn, reklame, s-tog
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar. -

København Godsbanegårds kommandopost (Gb), bedre kendt som Det Gule Palæ eller som Kommandopost Tårnet (Kt) nedlægges søndag d. 1. august 2010 som togfølgestation og der vil ikke længere være en stationsbestyrer i posten. De resterende spor på Godsbanegårdens område betragtes herefter som hørende til Hovedbanegården (Kh).
Rangering i mellem Hovedbanegården og DSBs maskindepot (Mgb) på Godsbanegården, sker via det
midlertidige maskinspor kaldet M0, som erstatter de to gamle spor M1 og M2. Sporet er blevet taget i brug lørdag d. 24. juli 2010.Alt dette sker som en del af KØR-projektet (Mindre Kapacitetsudvidelse Østerport-Ringsted), som skal skabe mere plads og færre propdannelser mellem København og Ringsted. De to nye spor mellem København og Ny Ellebjerg Station vil blive en del af den langsigtede løsning for større kapacitet mellem København og Ringsted.
Rent nostalgisk, så kan det være lidt vemodigt at den gule kommandopost lukker ned. Mange vil sikkert huske Det Gule Palæ fra Olsen-banden på Sporet fra 1975, som var den syvende film i rækken og hvor en stor del af handlingen netop skulle se ud som at foregå i kommandoposten. De indendørs scener var dog alle skudt hos Nordisk Film i Valby.
Herunder er tre billeder taget af henholdsvis Allan Støvring-Nielsen, Johnni Lassen og Gunnar W. Christensen af kommandoposten:
Og så en lille kavalkade fra Olsen-banden:
Tags: det gule palæ, godsbanegård, godstog, københavn, nordisk film, ny ellebjerg, olsen banden, olsenbanden, ringsted, valby, østerport
- Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.






















