• scissors
    22. september 2011ic3dkfjern, s-tog, web

    Når man om nogle år i DSB ser tilbage på 2011, så bliver det ikke med et smil på læberne. Den ene negative sag efter den anden har ramt virksomheden i medierne.

    Det hele tager sit udspring i DSB First og hvordan det er blevet håndteret økonomisk internt i DSB – eller nærmere hvordan det ikke er blevet håndteret. For at spare penge og styrke DSB, ser man nu på mulighederne for at effektivisere virksomheden. Her har man bl.a. fået øje på lokomotiv- og togpersonale og det har skabt meget røre i medierne, da fagforbundet har ytret deres holdninger skarpt.

    Hvad der er rigtigt og forkert, om der bliver fyret medarbejdere eller skåret ned i budgetter vides endnu ikke. Men hvis man ønsker at blive mere klog på hele situationen i DSB, så anbefales det at læse de to netop offentliggjorte rapporter:

    Effektivisering af DSB. Udarbejdet for Finans- og Transportministeriet – 16. august 2011 (pdf)
    Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om Kystbanen (DSB First) – 14. september 2011 (pdf)

    Under alt den her virak synes problemerne med IC4 at være glemt. Toget har også været en stor udskrivning for DSB mange steder i organisationen. En uvildig rapport om IC4-projektet forventes udgivet i løbet af oktober. Der vil fremtiden for IC4 blive afgjort.

    Tags: , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    24. juli 2011ic3dkfjern, web

    Tirsdag d. 19. juli ankom den første DSB IC2 til Padborg (Pa). IC2 er regionaltogsudgaven af IC4 og er tænkt som erstatning for Desiro på Svendborgbanen. IC2’s litra i DSB bliver MP, og sættet der ankom havde nummer 5704.

    Dagen efter blev sættet trukket til værkstederne i Aarhus (Ar) af CFL Cargo i CF 7216/7218. I den kommende periode skal Ansaldobreda teste togets ATC-anlæg på strækningen mellem Vojens (Oj) og Tinglev (Te). Sidste år, blev de også prøvekørt i Tjekkiet.

    Det nye IC2-togsæt, må ikke forveksles med lillebroderen til IC3, som er udviklet af Adtranz i Randers (Rd) (i dag en del af Bombardier). Bl.a. bruges de af Regionstog på Lollandsbanen.

    I alt skal der leveres 23 sæt – og de første sæt var forventet at blive sat i drift fra slutningen af 2004.

    For billeder, gå til Jernbanens debatforum: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=20359
    Og læs en artikel fra Ingeniøren: http://ing.dk/artikel/120774

    Tags: , , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    14. juli 2011ic3dkfjern, web

    MZ 1425 og ME 1502 er stadig en del af IC4-projektet, og de to togmaskiner benyttes når IC4-togsæt typisk skal til og fra Vojens (Oj), Randers (Rd) eller Nykøbing Falster (Nf).

    Her det netop tre IC4-togsæt på vej til prøvekørsel på Gedserbanen – og selvfølgelig MZ 1425 der trækker:

    Tags: , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    29. april 2011ic3dkfjern, web

    DSBs gamle togmaskine MZ 1425 slæber stadig rundt med IC4-toget i tide og utide. Allerede i 2005 kunne vi for første gang her på bloggen fortælle om en kørsel med MZ 1425 og et IC4-togsæt på slæb (vedhæftet billede).

    Kørsler sker som oftest, når sæt skal trækkes til og fra prøvekørsler, men det sker også at et sæt har været nedbrudt. Udover MZ 1425, så råder DSBs IC4-program også ME 1502, som for tiden er fast stationeret i Aarhus (Ar).

    Torsdag d. 28. april blev tre IC4-togsæt (MG 5625, 5626 og 5628) trukket til Nykøbing Falster (Nf) af MZ 1425, da man på den nu nedlagte Gedserbane, skal køre prøvekørsler med tre sæt koblet. I vinter var man også på Gedserbanen med de samme tre sæt, og nu prøver man så igen.

    Som så meget gange før, så har “jvltog” optaget en flot video:

    Tags: , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg

    Nyere indlæg »