• scissors
    19. juni 2011ic3dkfjern, web

    Den sidste Bn-vogn havde ikke kørt for DSB endnu; og dog. I går lørdag d. 18. juni afhentede MY Veterantog DSB ADns-e 546 i Nykøbing Falster. Vognen var planlagt til skrotning på Aarhus Havn, men i sidste øjeblik blev den i stedet reddet, MY Veterantog skulle blot selv afhente vognen.

    Vognen skulle til MY Veterantog i Hundested (Hun) og retur fra Nykøbing Falster blev der kørt i PM 6025 (Nf-Sq) og oprangeringen var: MY 1126 + B 520 + ADns-e 546 + HFHJ BN 75. Videre fra Snekkersten (Sq) var det i V 219055 (Sq-Hi) og fra Hillerød (Hi) var det V 124083 (Hi-Hun).

    Vedlagt er to videoer, som er fundet på YouTube:

    Tags: , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    19. maj 2011ic3dkfjern, web

    Så er det desværre endegyldigt slut med DSB’s Bn-vogne. De sidste seks vogne blev kørt på Aarhus Havn hos hugger H. J. Hansen i går, onsdag d. 18. maj. DSB.

    Billeder fra den sidste transport af vogne i tog M 6275 (Kh-Ar):

    [ Ved Gb | Ved Brøndbyøster | Ved Fjenneslev I | Ved Fjenneslev II ]

    Transporten bestod af 22 Bn-vogne og 2 ADns-e-styrevogne. Alle billeder fra Jernbanen.dk’s forum.

    To billeder fra Gb i maj 2011 – og fem videoer fra YouTube:

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    28. april 2011ic3dkfjern, web

    Før påsken var det tydeligt, at der skulle ske noget med Bn-vognene på den gamle godsbanegård (Gb/Kt) i København. Nogle af vognene var blevet trukket ned i den gamle udkørsel, ganske sikkert for at få et sikkerhedstjek inden videre transport.

    Og igår onsdag d. 27. april, blev 24 vogne trukket af DSB Museumstogs MZ 1401 til Herning (Hr) i M 6169 (Kh-Hr). Det drejede sig om 18 vogne af litra Bn og 6 styrevogne af enten litra ADns-e og ABns. Dermed er der 23 vogne tilbage på Gb, da kørslen med styrevognen fra Nykøbing Falster (Nf) er blevet aflyst.

    Det lille billede til højre, er taget af fotografen fra Gregand.dk, og kan ses i stor størrelse ved at klikke på det. Det viser MZ 1401 under udkørsel fra maskindepotet (Mgb) i retning af Københavns Hovedbanegård (Kh), på det nye spor M0 (m nul), som kan ses tydeligt fra Dybbølsbroen nærmest indkøbscenteret Fisketorvet.

    På Jernbanen.dk’s debatforum, kan man også se to billeder, hvor vognene er ankommet til Herning.

    Læs resten af indlægget »

    Tags: , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    21. april 2011ic3dkfjern, web

    Da DSBs blå Bn-vogne blev udrangeret sidste år, blev de efterfølgende hensat flere steder: Kalundborg (Kb), Klargøringscenteret i Kastrup (Kac), Belvedere (Blv) og på Københavns Godsbanegård (Gb).

    Med tiden blev de alle samlet på Gb og placeret som følger:

    15-2: 889, 553
    15-1: 542, 965, 959, 835, 847, 539, 822, 843, 866, 850
    11-8: 910, 931, 886, 531, 923, 904, 845, 952, 919, 807, 533, 530
    11-7: 962, 913, 921, 917, 901, 941, 916, 808, 543, 837, 535, 885
    11-6: 957, 933, 899, 964, 906, 902, 895, 918, 912
    11-4: 946, 951

    I alt 47 vogne, af litra ABns, ADns-e, Bn og Bn-o.

    I Nykøbing Falster (Nf) står yderligere styrevognen ADns-e 546, men den bliver dog efter påsken kørt til Gb og placeret sammen med de andre vogne på Gb.

    Rygters rygter vil vide at vognene skal gøres køreklar og transporteres til Jylland, hvor de efterfølgende skal ophugges. Er der nogen som kan be- eller afkræfte dette rygte?

    Seks billeder fotograferet i marts 2011:

    Tags: , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg