• scissors
    19. december 2010ic3dkfjern, web

    Der er nye tog på vej til Grenåbanen. DSB har leaset yderligere otte Desiro-togsæt (Siemens Desiro, hos DSB benævnt litra MQ). Alle togsæt er nu leveret til værkstedet i Fredercia (Fa) og efter endt prøvekørsel sættes de løbende i drift. MQ 4126 som den første på Grenåbanen søndag d. 12. december, på dagen for overgangen til nye køreplan. MQ 4125 var den første der blev sluppet fri på Fyn.

    Toget er dog godt kendt i Danmark, da DSB i forvejen har MQ kørende på Svendborgbanen og Vestfyn. I forhold til de togsæt DSB allerede har kørende, er der dog sket en række fornyelser på de nye tog. Passagererne får imidlertid svært ved at se forskel, for ændringerne gælder mest det tekniske. Blandt nyhederne er et partikelfilter, der fjerner 97 pct. af de skadelige partikler fra udstødningen.

    Med leveringen når DSB op på at have i alt tyve togsæt af typen, fordelt med tolv sæt leveret i 2002 og så de otte nye togsæt. 2010-leveringen nummereres i forlængelse af de eksisterende togsæt, dvs. MQ 4123-4130. Udover disse tyve togsæt har DSB tidligere haft leaset tre Desiro-sæt, som var hos DSB i perioden 2000-2002. Disse tre togsæt var ikke tilpasset DSB, men derimod standardtogsæt fra Siemens, og kørte efter indøvelse mv. på Svendborgbanen fra foråret 2001, og indtil de kunne afløses af de nuværende tog.

    Den nye og gamle levering af MQ-togsæt kan endnu ikke kobles, men efter endt softwareopgradering i løbet af det nye år, forventer DSB at kunne lave en samlet omløbspulje for alle tyve togsæt.

    22. december: Via kommentarfeltet blev vi gjort opmærksom på, at den nye levering af Desiro til DSB ikke er leaset, men købt. Lidt søgning i DSBs pressearkiv fra 2009, kunne også bekræfte dette. Vi beklager.

    Dette indlæg er en lettere omskrivning af Grenåbanen-delen på hjemmesiden skinnerogmaskiner.dk. Billedet der i mod viser MQ 4115 tæt ved værkstedet i Fredericia.

    DSB MQ 4115

    Tags: , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    4. december 2010ic3dkfjern, web

    Tilbage i oktober lagde Banedanmark tjenestekøreplanerne for 2011 på nettet. K 11 som køreplanen benævnes internt, træder i kraft næste weekend, søndag d. 13. december 2010. Tidligere på den her uge, præsenterede DSB i en nyhedsskrivelse på deres hjemmeside køreplanen.

    Her er de vigtigste ændringer:

    • Kortere rejsetid på den skrå bane
    • Flere direkte forbindelser mellem Esbjerg og København
    • Flere direkte tog mellem Esbjerg-Kolding-Århus
    • København-Padborg/Flensborg hver anden time
    • Nattog på Svendborgbanen
    • Kortere ophold i Ejby
    • ½ times drift til Sorø
    • Nye tog på Grenaabanen
    • Flere pendlerlyntog mellem København og Odense – og Århus
    • Nonstop kører også i 2011 – og udvides
    • Igen morgenlyntog fra Sønderborg

    Læs en gennemgang af ændringerne her: DSB fortsætter de gode planer

    Billedet er et close-up af et IC4-sæt, taget fra DSBs pressesektion:

    IC4

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    15. oktober 2010ic3dkfjern, web

    Onlinedelen af avisen Ingeniøren bragte onsdag d. 13. oktober en artikel, hvor det fortælles at IC4-projektet atter tager en dramatisk drejning.

    DSB oplyser til Ingeniøren, at man har indgået en ny aftale med Ansaldobreda, der indebærer, at DSB ansætter ca. 40 nye danske medarbejdere og finder egnede værksteder, hvor 14 særligt problemfyldte IC4-togsæt skal skilles ad og bygges op, delvist med nye komponenter.

    Der er tale om de 14 IC4-tog, som i øjeblikket bliver brugt til kørsel med passagerer i den landsdækkende Intercity- og IntercityLyn-togtrafik. Disse tog skal blandt have foretaget en total udskiftning af de automatiske dørtrin samt store dele af de elektriske systemer. Desuden skal togets vitale kørecomputer opgraderes, så togsættene kan kobles sammen.

    Det er en kendt sag, at disse ældste og mest fejlfyldte IC4-tog skulle gennemgå en omfattende modernisering – men det har hidtil været aftalen, at togsættene skulle fragtes tilbage til Italien, hvor opgraderingen skulle foregå på Ansaldobredas fabrik.

    De første medarbejdere er allerede ansat hos DSB Togvedligehold i Århus og skal starte allerede nu på mandag.

    Bliver IC4 mon klar til at kunne kører sammenkoblet fra K 11?

    Vedlagt er et mobilfoto fra en lidt anderledes vinkel af MG 5615:

    IC4 MG 5615

    Tags: , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    26. september 2010ic3dkfjern, web

    Ganske anonymt og uden at gøre pressen opmærksom på det, så kørte DSB fredag d. 24. september 2010 for første gang to sammenkoblede IC4-sæt i ordinær trafik med passagerer. Tidligere er det kun sket ved prøvekørsel.

    RV 2932 fra Århus (Ar) til Kolding (Kd) retur i RV 2943 (plus materieltog M 7031 til Vamdrup (Vm) og retur i M 7048) blev kørt af IC4-sæt MG 21 og MG 22. Og udover at de to togsæt var for lange til at komme til perron i Brejning (Bet) og Børkop (Bk), er der ikke blev meldt om de store problemer.

    Til næste års køreplan K11, forventes det at to sammenkoblet IC4-sæt vil være en normal del af køreplanen.

    Billeder af sammenkoblet IC4-sæt kan ses her: Jernbane.net: MG/IC4 sammenkoblet.

    Tags: , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • « Ældre indlæg

    Nyere indlæg »