• scissors
    5. december 2008ic3dkfjern, web

    DSBs IC4 tog begyndt mandag d. 1. december at køre planmæssigt i drift. De vil køre mandag til torsdag efter følgende køreplan: InterCity-tog 105 med afgang fra Århus H kl. 5.43 med ankomst til Lindholm kl. 7.25. InterCityLyn-tog 26 med afgang fra Aalborg kl. 8.59 og med ankomst til Københavns Hovedbanegård kl. 13.29. InterCityLyn-tog 69 med afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 19.50 og med ankomst til Århus H kl. 22.51.

    Flere medier var med om mandagen, og flere passagere udtrykte deres utilfredshed med toget. Bl.a. var der problemer med togets infosystem, vareelevatoren til trillevognen var ikke godkendt (og blev derfor benyttet af to rejsende) og sidst men ikke mindst kunne døren til togets toilet ikke lukkes. Eller det vil sige, det kunne den godt, men den åbnede automatisk igen. Håndværkeren fra Ansaldobreda, der er med i toget, kunne umiddelbart tilsyneladende ikke løse problemet.

    IC4-togene kører ikke i uge 52 og i uge 1, hvor juletrafikken topper, og hvor de enkeltkørende IC4-tog ikke har tilstrækkelig siddekapacitet. Til dato har den italienske togfabrik AnsaldoBreda leveret fem enkeltkørende IC4-tog, hvilket administrerende direktør Søren Eriksen betegner som tilfredsstillende og som forudsat i kontrakten.

    “IC4-togene har en del tekniske fejl, men det er forventeligt på dette tidlige tidspunkt i leveringsprocessen,” siger han og understreger, at han glæder sig over, at AnsaldoBreda har afsat ekstra ressourcer til fejlretning på de tog, der er ankommet til Danmark.

    21. maj i år har DSB udstedt et ultimatum til Ansaldobreda, der har fået ét år til at levere 14 enkeltkørende IC4-tog og et IC4-tog, der er i overensstemmelse med samtlige kontraktens krav – herunder muligheden for sammenkobling med andre IC4-tog.

    De fem leverede enkeltkørende togsæt har litranumrene: MG 5613, 5612, 5611, 5615 og 5614. MG 5606 er planlagt leveret som det næste togsæt i rækken, og det er lige nu under opgradering fra regionaltogskonfiguration (MTP) til fjerntogskonfiguration (NT).

    Arbejdet med det første togsæt i den endelige konfiguration (PTO) er undervejs i Pistoia, Italien, og sættet får litranummer MG 5622.

    I tilfælde af, at det er nødvendigt at aflyse kørslen med IC4-tog, indsættes IC3-tog som erstatning.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    7. august 2008ic3dkfjern, web

    Det første af de længe ventede IC4-tog (sæt 13) er i dag rullet ud på den første planmæssige tur til Fyn og Sjælland med passagere.

    Man har længe kunne ane at det var lige oppe over for tiden. I sidste uge kørtes der intensive personaleindøvelser med toget fra Århus til Ringsted og retur, med flere stop undervejs for at give personalet den nødvendige erfaring inden debuten i dag.

    Udover de ture, så har også DSBs pladsbestillingssystem afsløret, at det vist ikke var de normale to IC3-sæt der skulle køre toget i dag.

    MG 5613 kører i dag overordnet i lyntogsløbene L 26 og retur til Århus i L 69. Udover de to løb, så er der nogle materielløb til og fra Kastrup, hvor klargøringen af IC4 på Sjælland ligger – plus et par enkelte løb i Nordjylland.

    Der er indtil nu to sæt godkendt til passage af Storebæltstunnelen. Man kan fysisk se på toget når det er godkendt til tunnelkørsel, eller national trafik, ved at der er et grønt klistermærke i frontruden med bogstaverne: “NT” (National Traffic).

    Ja, hvem skulle have troet det ..

    Slå køreplanen for L 26 og L 69 op her: Køreplansdatabase.

    Læs pressemeddelsen fra DSB:
    http://kortlink.dk/dsb/5mf2

    DSBs officielle IC4-side:
    http://dsb.dk/ic4

    Artikel fra Jyllands Posten:
    http://jp.dk/indland/aar/article1404934.ece

    Artikel fra Berlingske Tidende:
    http://www.berlingske.dk/article/20080807/danmark/80807048/

    Tags: , , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.
  • scissors
    30. juli 2008ic3dkfjern, mobil, web

    DSBs IC4 er nu kommet til Ringsted. Eller det vil sige, et enkelt sæt er. MG 5613 bliver for tiden brugt til indøvelse af personale, og i den forbindelse køres der over Storebælt.

    Det forventes at der inden for en overskuelig fremtid, kan indsættes et enkelt IC4-sæt i et Lyntogsløb i mellem København og Århus.

    Løbene der køres i, er M 6226 (Ar-Rg) og retur i M 6247 (Rg-Ar).

    Tags: , , , , , , ,
    - Klik på den grønne overskrift af indlægget, hvis du vil skrive en kommentar.