• Kaos på skinnerne

    0
    scissors
    27. december 2010ic3dkfjern, web

    Igen i dag har de rejsende været hårdt ramt.

    Godstoget G 89264 brød til morgen kl. ca. 07.00 ned i Storebæltstunnelen i retning mod Korsør (Kø). Normalt kan der køres uden om via sporskifter på Sprogø (Spr), men pga. sne i sporskifterne, kunne de ikke drejes og alt togtrafik i mod Sjælland stod derfor stille i periode. Enkelte tog blev forsinket helt op til halvanden time. Først kl. godt 11.00 var godstoget fjernet og trafikken kunne genoptages nogenlunde normalt, dog stadig med store forsinkelser.

    Men allerede kl. godt 14.00 var den gal igen. I mellem Glostrup (Gl) og Høje Tåstrup (Htå) blev der konstateret et skinnebrud og fjerntrafikken blev tyndet kraftigt ud. I to timer var det kun Intercity- og Lyntog som kørte i mellem Københavns Hovedbanegård (Kh) og Høje Tåstrup. Regionaltog vendte i Roskilde (Ro) og Høje Tåstrup.

    Transportministeren Hans Chr. Schmidt (V) har også bemærket at DSB har kørt skidt i julen og har været særdeles aktiv i medierne, med flere udtalelser om at landsdeltrafikken i mellem København og Aalborg (Ab) bør udliciteres. Socialdemokraterne er dog lodret uenige og en ekspert bakker dem op. Men mon ikke også politikerne glemmer alt om jernbanen igen, når vinteren er over og de mere normale tilstande kommer tilbage?

    Vedlagt er en lille video optaget med en iPhone fra IC 957 onsdag d. 22. december. Normalt skulle der være fire togsæt, den dag var der kun et enkelt! Udover pladsmangel i mange togsæt, så døjer DSB også med toiletterne i deres togsæt ikke virker, grundet at kugleventilen sidder urokkelige fast til fakælietømningen pga. is. Med mange tissepauser på stationerne til følge – og endnu flere forsinkelser.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Efterlad en kommentar