• Endnu et kapitel omkring IC4

    1
    scissors
    15. oktober 2010ic3dkfjern, web

    Onlinedelen af avisen Ingeniøren bragte onsdag d. 13. oktober en artikel, hvor det fortælles at IC4-projektet atter tager en dramatisk drejning.

    DSB oplyser til Ingeniøren, at man har indgået en ny aftale med Ansaldobreda, der indebærer, at DSB ansætter ca. 40 nye danske medarbejdere og finder egnede værksteder, hvor 14 særligt problemfyldte IC4-togsæt skal skilles ad og bygges op, delvist med nye komponenter.

    Der er tale om de 14 IC4-tog, som i øjeblikket bliver brugt til kørsel med passagerer i den landsdækkende Intercity- og IntercityLyn-togtrafik. Disse tog skal blandt have foretaget en total udskiftning af de automatiske dørtrin samt store dele af de elektriske systemer. Desuden skal togets vitale kørecomputer opgraderes, så togsættene kan kobles sammen.

    Det er en kendt sag, at disse ældste og mest fejlfyldte IC4-tog skulle gennemgå en omfattende modernisering – men det har hidtil været aftalen, at togsættene skulle fragtes tilbage til Italien, hvor opgraderingen skulle foregå på Ansaldobredas fabrik.

    De første medarbejdere er allerede ansat hos DSB Togvedligehold i Århus og skal starte allerede nu på mandag.

    Bliver IC4 mon klar til at kunne kører sammenkoblet fra K 11?

    Vedlagt er et mobilfoto fra en lidt anderledes vinkel af MG 5615:

    IC4 MG 5615

    Tags: , , , , ,
 

1 responses to “Endnu et kapitel omkring IC4” RSS icon


Efterlad en kommentar